Bottas greb chancen og med tre Grand Prix sejre og fire pole positions er 2017 godt og vel godkendt efter den rolige finnes mening: ”Men jeg skal finde mere stabilitet i næste sæson… jeg er ”sulten” efter mere!”
”Det er vildt, at tænke på, at jeg sidste år ved denne tid, lige havde skrevet under på en ny kontrakt med Williams og nu står jeg her og har vundet årets finale-løb med Mercedes… det er for vildt, men sådan er livet engang i mellem”, udtaler Bottas,” Det har helt sikkert været en fantastisk sæson for mig, jeg har lært så meget fra team´et og så meget fra Lewis.” (Hamilton, hvis nogen er i tvivl !)
(Foto: Daimler AG)
”Jeg synes jeg har været i stand til at få noget ud af alle løbene, især de lidt ”specielle”, men selvom jeg nu har vundet finaleløbet her i Abu Dhabi, er jeg ikke sikker på hvordan jeg vinder verdensmesterskabet… det har jeg jo endnu ikke prøvet !” udtaler Valtteri Bottas og fortsætter:
”Til næste år tager jeg det løb for løb, men jeg er sikker på, at denne weekend har givet mig meget selvtillid! Jeg har haft nogle gode kvalifikationer og efter i dag har jeg også en god fornemmelse for at føre et løb og ”take it to the end”. Jeg er selvfølgelig superglad efter løbet i dag og glæder mig til næste sæson, for at se hvad det bringer. Jeg vil arbejde hårdt på at få en rigtig god sæson…!”
(Foto: Daimler AG)
Bottas havde scoret en flot pole, og førte løbet hele vejen, men indrømmer, at Lewis Hamilton med et meget hårdt pres måske kunne været gået forbi, men sikkert undte ham sejren. Fred og ro hos Mercedes!
Bottas: ” Jeg ved da godt, at Lewis (Hamilton) var meget tæt på, og at det kun var et spørgsmål om en lille fejl fra mig og han var forbi. Men jeg fokuserede på mine ting og mit løb og jeg kom gennem løbet sving efter sving, omgang efter omgang og der var egentlig ikke nogen panik på noget tidspunkt!”
Et bud på en kommende verdensmester !??
Them
Læs mere om: Yas Marina Circuit26/11/17 - Yas Marina Circuit - Formel 1 - FIA F1 |