Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

McLaren testkører tog et bad i Brasilien

Formel 1 
17/11/17 

For vi normale mennesker kan sportsstjerners rejser omkring i verden måske se meget eksotiske og spændende ud. Men at det også kan være temmelig anstrengende at være motorsportstalent på den globale scene, er McLarens Formel 1 reserve - og FIA F3 europamester, Lando Norris, et bevis på.
 

Senest rejste han fra England til Brasilien, hvor han skulle køre en planlagt dæktest, tirsdag efter F1 løbet.
Men få timer efter han var landet mandag, blev testen aflyst!


(Foto: LAT Images)

”Jeg var lige tjekket ind på hotellet, og tog et opkvikkende bad, da jeg fik et kald om, at testen var aflyst af sikkerhedsgrunde."
”Det tyggede jeg lidt på, og gik tilbage i mit bad. Så nu kan jeg sige, min mærkeligste rejse er en tur til Brasilien for at tage bad!”

”Herefter fik vi organiseret min næste rejse på 20.000 km til Macao, hvor jeg deltager i det årlige F3 Grand Prix. Det var derfor retur til Paris, derfra til Shanghai, og videre til Macao, hvor jeg lige nåede frem til briefing før træningen.”


(Foto: LAT Images)

Ikke en specielt afslappende tur for en 18 årig ung mand, der også indrømmer, han var ”lidt smadret” efter turen.

At han så, trods den strabadserende tur, kørte hurtigste tid af de 22 top F3 talenter i den første kvalifikation torsdag, er vel bare en understregning af, at de unge mennesker, der vil frem i motorsport, er gjort af et helt specielt materiale.

Søren Christensen