DM Rally 08/11/17
|
|
Indehaveren af Midtbyens Auto på Danmarksvej i Skanderborg, Frank Nielsen, driver som fritidsbeskæftigelse rallyteamet FN Rally.
At Frank Nielsen har stor succes med at skrue en bil rigtigt sammen, og få den justeret optimalt, kan stort set efter hvert løb aflæses på resultatlisten.
|
For at gennemføre et rally, med de store belastninger bilen udsættes for, kræver dels at bilen er skruet rigtigt godt sammen, dels at chaufføren forstår at håndtere de mange hestekræfter der bliver sluppet løs, og dels at co-driveren kan levere de noter/beskeder, som køreren har brug for, for at køre optimalt. En sidste betingelse er at have et effektivt serviceteam omkring sig, som kan optimere bilen imellem løbene, og i de indlagte pauser i hvert enkel løb.
Frank Nielsen og Louise Bang Christiansen var flyvende i Rally Denmark, og vandt den hurtige klasse 4 (Foto: rallypics.dk-viggo.johansen)
Alle betingelserne er opfyldt i FN Rally
Frank Nielsen og hans serviceteam kan skrue en bil rigtigt sammen. Frank’s mangeårige erfaring bag et rallyrat giver pote, når teknikken holder. Frank har haft stor succes med de co-drivere han har samarbejdet med igennem tiden. Senest er det Louise Bang Christiansen, som siden november 2016 siddet i højresædet i de løb Frank Nielsen har deltaget i. FN Rallys serviceteam er altid topmotiveret, og holder bilen godt kørende, både før, under og efter et rally.
En lidt problemfyldt sæson
Sæson 2017 har dog været en lidt blandet sæson for FN Rally. Selvom bil og motor er skruet godt sammen, er der ting som selv den dygtigste mekaniker ikke er herre over. To større motorhavarier tidligt på sæsonen satte en stopper for fuldførelsen af to planlagte løb. Motoren blev dog grundigt renoveret hen over sommeren, så det var muligt at deltage i et par løb i efterårssæsonen.
Da mekanikken spillede, kom resultaterne
Først blev det til en 2. plads i den hårde klasse 4, samt en generel 6. plads i det sidste løb i Mini Rally Syd turneringen tilbage i begyndelsen af oktober.
I weekenden d. 4. og 5. november kom årets bedste resultat til team FN Rally, da Frank Nielsen og Louise Bang Christiansen deltog i Rally Denmark, som var sidste afdeling i kampen om det danske mesterskab.
Også her holdt bilen til strabadserne, og Frank og Louise kunne efter løbet bestige podiet på det øverste trin som vinder af klasse 4. Desuden kørte de sig i det stærke DM felt helt frem i toppen af dansk rally, ved at besætte den generelle 6. plads, i blandt væsentligt hurtigere biler.
Frank Nielsen og Louise Bang Christiansen kørte sikkert, men hurtigt nok til at besætte en generel 6. plads i Rally Denmark, og en sikre en klassesejr i klasse 4 (Foto: rallypics.dk-viggo.johansen)
Går på vinterpause og overvejer 2018 sæsonen
FN Rally kan nu gå vinterpausen i møde med visheden om, at når teknikken og mekanikken holder, så kan de være med helt i toppen af feltet, hvilket de har bevist hver gang de er kommet hele vejen i mål.
Frank Nielsen vil i vinterpausen overveje hvor og hvor meget der skal køres i sæson 2018. Intet er på nuværende tidspunkt lagt i faste rammer, men mon ikke vi får Frank Nielsen at se på rallyprøverne igen, når sæsonen starter i april måned, med første afdeling af det danske mesterskab, som køres i Cimbern Rallye i Nordtyskland.
FN Rally Læs mere om: Frank NielsenLouise Bang ChristiansenAns05/11/17 - Ans - DM Rally - DM |