Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Aquila Synergy Cup

Finale på Padborg Park med royal deltagelse

Aquila Synergy 
10/10/17 

Aquila Synergy Cup I forbindelse med Aquila Synergy Cup finalen havde teamet fået en ny kører med i bil nr. 65.
HKH Prins Joachim skulle for første gang ud i Aquila Synergy raceren. Og man må sige at prinsens køreegenskaber blev sat på prøve om lørdagen i silende regnvejr og en drivvåd bane. Søndag var banen til gengæld tør og himlen blå, så her kunne kørerne boltre sig på en helt tør bane.
 

Igen viste det sig, at Aquila Synergy Cup har skabt en klasse, hvor køreegenskaber kan være altafgørende. Løbet blev meget tæt og der var drama til de sidste afgørende sekunder af løbet.

Udover at fungere som rugekasse for dygtige kørere med talent, er Aquila Synergy Cup en yderst spændende klasse, hvor alle kørere har mulighed for at konkurrere på lige fod uden den helt store investering.


HKH Prins Joachim skulle for første gang ud i Aquila Synergy raceren

HKH Prins Joachim var selv meget begejstret for at køre i Aquila Synergy raceren. ”Det er en helt fantastisk racer, som er nem og sjov at køre”, fortæller prinsen glad efter weekendens sidste heat. ”Udover at bilen både er sjov og let at køre, er Aquila Synergy Cup et rigtig godt koncept”, forsætter prins Joachim. ”Det er helt unikt for de unge gokart kørere, der ønsker at komme videre til en ’rigtig’ bil. Det fungerer som springbræt for de unge – og samtidig synes vi ’gamle’ også, at det er sjovt at køre med.”

”Det har såmænd også været det helt grundlæggende i konceptet fra starten”, fortæller Dan Suenson, Direktør for Aquila Racing Cars, der har udviklet og produceret raceren. Den nye klasse er en talentklasse i dansk motorsport og må i den grad betegnes som et springbræt for talentfulde kørere.

Det blev i øvrigt et særdeles spændende og tæt opgør i finaleløbet på Padborg Park, hvor vinderen af mesterskabet blev Kevin Suenson med Max Brink på andenpladsen samt den unge Mikkel Grundtvig på tredjepladsen. Max og Kevin har hele sæsonen igennem ligget tæt i kampen om førstepladsen.

Hos Aquila Synergy Cup ser man frem til en testdag på FDM Jyllandsringen torsdag den 19. oktober, hvor der allerede er mere end 20 tilmeldte på listen.

Vinterpausen skal så bruges til klargøring til 2018 sæsonen, hvor man forventer flere nye kørere på banerne, når sæsonen starter op i foråret.

Aquila Synergy Cup

Dan Suenson
Aquila Racing Cars


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 08/10/17 - Padborg Park - Aquila Synergy
  •