Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Svensson tog det første mesterstik

Legends Car Cup 
07/10/17 

Legends Car CupJonas Svensson kom ikke ud af kurs, selv om han skulle ud i en kvalifikation i OK MOBIL 1 LEGENDS CAR CUP på en pjaskvåd Padborg Park. Længe så det ud til, at det ville blive Mathias Storbank, der kørte hurtigst i tidtagningen med en bedste omgangstid på 1.27.535, men seks minutter før det ternede flag vinkede feltet ind kørte Svensson i 1.27.528, og den tid var der ingen, der kom under.
 

Svensson tog dermed det første stik i Legend-mesterskabet 2017, og han bliver vanskelig at indhente nu.

Nærmeste forfølger, Kasper Bruun, kom slet ikke til rette på den glatte bane, hvor han i svingene mindede lidt om Bambi på glatis, og han blev kun 8’er i tidtagningen. Der er dog ingen tvivl om, at Kasper Bruun i søndagens tre løb vil blive hurtigere, hvis det bliver på en tør bane.


Jonas Svensson tog det første stik i Legend-mesterskabet 2017
(Foto: Brian Staal)

Anders Elkjær viste sig igen som én af de hurtige i Legend-klassen og havde 3. bedste tid med 1.27.956. Han havde Bjarne Rasmussen lige efter sig, og med en omgangstid på 1.29.272 var han den hurtigste i oldboys-klassen og fik lagt lidt afstand til forfølgerne.

Michael S. Christensen blev femte hurtigste, og Kim Petersen, Calle Helbo, Kasper Bruun, Frederik Schrøder og Henrik Vejen var alle med i top-10.


Mathias Storbank
(Foto: Brian Staal)

I søndagens 1. heat i OK MOBIL 1 LEGENDS CAR CUP er det Anders Eriksen, der starter i poleposition, mens lørdagens hurtigste, Jonas Svensson, er sat tilbage på en 20. plads, når starten går.

Poul Erik Thomsen


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 08/10/17 - Padborg Park - Legends Car Cup
  •