Hentet ind, er måske en lille overdrivelse, for sandheden er, at Benjamin Bailly arbejder og bor sammen med sin kæreste i Aarhus.
Belgieren er en rutineret kører med mange racerløb på sit CV. Han har kørt gokart i et fabriksteam, han har kørt Formel 4 i Tyskland, Formel Renault 2,0 Eurocup, endurance standardvognracing og FIA Formula Two Championship, hvor han i 2010 sluttede på syvendepladsen i den samlede stilling.
Hans bedste resutat det år var en førsteplads på Zolder. Altså en kører der ved, hvordan man håndterer et lavtflyvende missil.
“Jeg har kendt Benjamin i en del år, og har bl.a. brugt ham til at hjælpe min søn, (Frederik Vesti, red.) ved løb i udlandet,” fortæller teamchef Peter Vesti. “Vi har også gjort nytte af Benjamins ekspertise som coach i vores team.”
“Benjamin brænder for motorsport, og da han ikke han havde andre planer for weekenden, var han hurtig til at sige jatak, da jeg tilbød ham sædet i formel 4-raceren på Ring Djursland,” tilføjer Peter Vesti.
Vesti Motorsport kommer til Ring Djursland uden deres store navn, Frederik Vesti. Han er forhindret, da han skal køre for Van Amersfoort Racing i den tyske Formel 4 på Sachsenring i Tyskland.
Formel 4.dk
Læs mere om: Ring Djursland17/09/17 - Ring Djursland - Formel 4 DK |