Daniel Lundgaard kan vinde det danske Formel 4 Renault mesterskab i weekenden |
Formel 4 DK 14/09/17
|
|
Daniel Lundgaard kan i weekenden vinde det danske Formel 4 Renault mesterskab, når næstsidste afdeling afvikles på Ring Djursland i weekenden. 18-årige Daniel har opbygget et forspring, der er stort nok til, at han ved at hente 40 point i weekendens tre løb ikke kan indhentes i kampen om mesterskabet og den eftertragtede Formel 3 test der følger med titlen. |
|
En sejr og en tredjeplads i de tre løb er nok til at give de 40 point og med 14 podieplaceringer, hvoraf de seks er sejre, i de 15 løb, der hidtil er afviklet er muligheden absolut til stede. Vinder Daniel Lundgaard mesterskabet, er det hans andet mesterskab på to år, da han sidste år vandt Formel Ford mesterskabet efter 13 sejre.
Daniel Lundgaard, i midten, kan i weekenden sikre sig det danske mesterskab i Formel 4 (Foto: Mikkel Kaiser)
”Jeg går ind til den her weekend med et andet fokus end jeg plejer” fortæller Daniel Lundgaard fra værkstedet i Hedensted. ”Normalt kører jeg kun for at vinde, men når jeg allerede nu har chancen for at sikre mig mesterskabet, så er det der mit fokus ligger. Selvfølgelig går jeg efter at vinde, men det vigtigste er mesterskabet. En sejr og en tredjeplads giver de 40 point, men med tre tredjepladser er jeg også mester. Ring Djursland er en fed bane og jeg har rigtig gode resultater derfra og sidst vi kørte der, vandt jeg alle tre løb. Så jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med weekenden”.
Mesterskabet vil bidrage til en fantastisk sæson for familien Lundgaard, hvor lillebror Christian Lundgaard tidligere sikrede sig det nordeuropæiske Formel 4 mesterskab NEZ. Christian Lundgaard stiller i weekenden til start i det spanske Formel 4 mesterskab, der afvikler tredje afdeling i Barcelona.
Stillingen forud for løbet på Ring Djursland
Daniel Lundgaard, Racing Factory | | 299 point |
Frederik Vesti, Vesti Motorsport | | 252 point |
Christian Rasmussen, Magnussen Racing | | 194 point |
Løb et afvikles lørdag kl. 15.40. Løb to afvikles søndag kl. 10.35 og løb tre kl. 15.05. På Ring Djursland afvikles også en afdeling af DST.
Lundgaard Racing Jan Kaiser Læs mere om: Daniel LundgaardRing Djursland17/09/17 - Ring Djursland - Formel 4 DK |
|
| |