Heino Mejer havde haft travlt på værkstedet.
Under Sydjysk Rally for to uger siden, måtte Heino Mejer konstatere, at 2. gearet i Volvo’en ikke fungerede, trods det, at han der vandt sin klasse.
Ved hjemkomsten blev bilen atter skilt ad, og dele i gearkassen blev skiftet. Testkørsler viste at det hele nu fungerede, så der var håb om at det ville holde til de belastninger, som 345 km rally, med 125 km hastighedsprøver giver.
Heino Mejer og Ditte Kammersgaard gav den gamle Volvo fuld gas i det våde vejer omkring Slagelse (Foto: Beyer Rally Foto/Stefan Beyer)
Uventede problemer lige før weekenden.
Sidst på ugen op til løbet, stødte uventede problemer til. Først måtte Kurt Mejers co-driver, Vagn Åge Hansen melde sig syg midt på ugen. Dernæst kom der sygemelding fra Heino Mejers co-driver Bo Mølgård, så sent som torsdag morgen før løbet. Da der skulle køres noter til løbet fra fredag morgen, var gode råd dyre.
Telefonerne glødede hele torsdagen.
Team Mejers koordinator, Anette Mejer gik i gang med telefonerne. I løbet at torsdagen, lykkedes det at få kabalen til at gå op.
Kurt Mejer fik erfarne Mie Johansen i højre sædet, og Heino Mejer fik lavet en aftale med Ditte Kammersgård, som det seneste år har høstet stor national og international erfaring, og har kørt med flere udenlandske kørere.
On for Heino Mejer og Ditte Kammersgård
Heino Mejer og Ditte Kammersgård sad for første gang i samme bil. En slutplacering på en generel 4. plads, foran flere firehjulstrukne biler, vidner om at samarbejdet imellem 1. og 2. kører fungerede perfekt fra løbets start.
Placeringen giver også maximum point til det historiske DASU mesterskab, som Heino Mejer nu fører inden de sidste to afdelinger.
I skrivende stund kendes placeringen i kampen om det danske mesterskab ikke. Inden løbet, lå Heino Mejer og Bo Mølgård på en samlet 2. plads i mesterskabet.
Store udfordringer i et vådt rally.
Efter løbet udtalte Heino Mejer:
”Det var et rigtigt godt rally, som blev kørt under virkeligt vanskelige betingelser. Aldrig har jeg da kørt et rally med så meget regn. Det stod ned i stænger, specielt lørdag eftermiddag, hvor bilen konstant aqua planede, selvom vi havde monteret de bedste regn dæk der kan købes.
Det var et vanvittigt rally, hvilket frafaldet undervejs også beviser. Specielt fredag aftens fire hastighedsprøver med mørke og regn, var en udfordring for os.
Vi skulle lige finde rytmen i bilen. Ditte er en virkelig kompetent 2. kører, og hendes erfaring og hurtige måde at tilpasse sig min køre stil og mine forventninger til måden at få noterne leveret på, er en af årsagerne til at vi sluttede som vi gjorde.
Vi er fuldt tilfredse med udfaldet, og kunne ikke under disse betingelser have kørt et sekund hurtigere”
Kurt Mejer og Mie Johansen svinger ind på en af de våde grusveje ved Slagelse (Foto: Beyer Rally Foto/Stefan Beyer)
Off for Kurt Mejer og Mie Johansen.
For Rally Team Mejers andet mandskab, Kurt Mejer og Mie Johansen, blev det en kort fornøjelse.
Samarbejdet imellem Kurt Mejer og den meget erfarne co-criver Mie Johansen, fungerede rigtigt godt helt fra første meter af løbet. Desværre fik de motorproblemer. Godt halvvejs i løbet, på 8. hastighedsprøve gav motoren op. Det var slut på dette løb, så Kurt og Mie måtte pakke sammen og tage hjem til Horsens uden point til det historiske mesterskab.
Der står atter reparationer på programmet.
Efter forrige rally var det Heino Mejer der måtte beslaglægge den ene lift på værkstedet i Horsens. Denne gang må Kurt Mejer i gang, så bilen kan blive klar til næste udfordring, som også er på Sjælland, når 5. afdeling af det historiske mesterskab køres om to uger.
/Rally Team Mejer
Viggo Johansen Rallypics.dk
Læs mere om: Slagelse09/09/17 - Slagelse - DM Rally - DM |