Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Super Cup

Mikkel O. Pedersen: ”Jeg har farten på Monza”

Porsche
Super
Cup 

31/08/17 

Porsche Supercup-køreren har haft testdag inden weekendens løb i Italien.
Når Mikkel O. Pedersen i weekenden kører ud på den legendariske Monza-bane for at deltage i niende afdeling af Porsche Supercuppen, bliver der tale om en anderledes oplevelse end på de fleste andre baner, hvor han i år har givet gas i den røde og hvide Porsche.
 

”Det er en af de få baner, jeg har været ude at træne på i løbet af sæsonen,” fortæller Mikkel O. Pedersen, som i sommerperioden havde en enkelt træningsdag sammen med sit tyske team, Molitor Racing Systems.

”Jeg er rigtig glad for banen, og jeg har farten på Monza. Efter at vi havde kørt en del omgange lå jeg blandt de hurtigste på testdagen.”


Det bliver i forbindelse med det italienske Grand Prix på Monza, at Mikkel O. Pedersen kører næste afdeling af Porsche Supercup

Monza er en af de hurtigste racerbaner på årets Porsche Supercup-kalender, og det bliver den sidste europæiske mesterskabsafdeling, da finalen i oktober køres i Mexico. Banen ligger i en park i det nordlige Milano, og den er kendt for sine langsider og hurtige sving.

”Jeg glæder mig til den bane. Det bliver så fedt,” siger Mikkel O. Pedersen. ”Forventningerne er selvfølgelig større efter den gode testdag, selv om Porsche Supercuppen aldrig har været stærkere. Det er så tæt i år. Den ene dag, kan man ligge foran, den næste dag nede i rækkerne. Men bare jeg får styr på setuppet, er jeg positiv.”

www.mikkelopedersen.com


Læs mere om:
  • Mikkel O. Pedersen
  • Monza
  • 03/09/17 - Monza - Porsche Super Cup
  •