Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Nu skal årets langdistancemestre findes

Danish Endurance
Championship 

31/08/17 

DEC - Danish Endurance ChampionshipSøndag afsluttes Danish Endurance Championship med mere end seks timers race
Det bliver en lang og udmarvende dag på asfalten, når årets Danish Endurance Championship på søndag får sin afslutning. På Padborg Park køres årets fjerde og sidste afdeling af det danske langdistancemesterskab, og såvel kørere som mekanikere får virkelig deres sag for. Finaleløbet kommer nemlig til at gå over seks timer og et kvarter!
 


To mulige mesterteams i DEC. Forrest Team Padborg Park, der fører SP2-klassen. Bagest Racing Team IVS, der er favoritter til titlen i N1-
(Foto: Morten Alstrup)

Danish Endurance Championship er udskrevet for biler i fire forskellige klasser, og det er kun i en af dem, at mestrene er fundet på forhånd. Det er i A6-klassen for sportsvogne og kraftigt modificerede standardvogne, hvor Holmgaard Racing med to sejre og en tredjeplads i sæsonens tre hidtil kørte løb allerede har sikret sig titlen. Men teamet med den hurtige Seat Leon TCR har dog mere at kæmpe for, da de aktuelt fører det såkaldte distancemesterskab, hvor der konkurreres på tværs af alle klasser. Men titel nummer to er ikke nogen selvfølgelighed, for forspringet til Team Padborg Park og JXA Racing er nemlig mindre end 50 kilometer.

Netop Team Padborg Park og JXA Racing kommer til at kæmpe hårdt på Padborg Park. De står næsten á point i SP2-klassen for prototyper, og deres indbyrdes placeringer i søndagens løb vil afgøre, om der skal kåres én eller to mestre i SP2-klassen. Tager Team Padborg Park sejren søndag, vil de alene være mestre, men lykkedes det derimod JXA Racing at vinde med Team Padborg Park på andenpladsen, vil begge teams få lige mange point og blive mestre.

N1-klassen tegner også til at blive spændende. Her er der fire teams med serienære standardvogne som Suzuki Swift, Peugeot 106 og 307, der kan vinde mesterskabet.

Det er det forholdsvis nye Team Racing IVS, der har lagt sig i spidsen for N1-mesterskabet. Allan Henneberg, Michel Thomasen og Kenneth Rasmussen har måske ikke været de hurtigste i klassen i år, da de har scoret tre andenpladser i streg, men deres hurtige og stabile kørsel gør dog, at de med en top 5-placering kan sikre sig mesterskabet. Men et krav er dog, at de klarer sig igennem det mere end seks timer lange løb, og det kan være svært, kan specielt Team Sørensen Biler skrive under på.

Ved den forrige løbsweekend fik de nemlig ikke det ternede flag at se, da teamets motor eksploderede i en stor røgsky. Men med en sejr på søndag – og uheld eller dårlige placeringer for konkurrenterne – har Team Sørensen Biler stadig chancen for et mesterskab. Det samme gælder SRT Motorsport og Syddjurs Racing, som aktuelt indtager anden- og tredjepladserne kun adskilt af to point.

Padborg Park I/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 03/09/17 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  •