Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

De myldrer frem til GP i Special Saloon Car

Special Saloon 
17/08/17 

Hvis der er noget der kan lokke Special Saloon Car folket ud af deres værksteder og garager, er det Grand Prixet på Jyllandsringen i slutningen af august. På nuværende tidspunkt er der tilmeldt 32 biler til weekenden den 18. – 20 august. Det er som altid et broget og flot felt, der spænder lige fra Peugeot 307 til Renault RS01, og så er der lyden.
 

Bare det at stå og høre brølet når feltet giver gas i starten er i sig selv en oplevelse, som retfærdiggør en tur til Jyllandsringen.


Lyden er noget ganske særligt i SSC - specielt når starten går
(Foto: Keld Dohm)

I den samlede stilling skal Hans Hartmann ud og forsvare sin føring, og selvom han har et komfortabelt forspring er der ingen tvivl om, at han kommer for at vinde i Super Touring divisionen. At det bliver mere end vanskeligt at komme helt i front i de enkelte heats, er meget naturligt med et så skarpt felt, men mon ikke vi ser ham på podiet et par gange i løbet af weekenden som frontrunner i Super Touring.

I GT-B divisionen kommer det til at stå mellem Johannes Graversen, Johnny Pedersen, Klaus Nielsen og Mads Andersen. Lige nu ligger Johannes Graversen på en 4. plads i divisionen, men det skyldes ikke mindst, at der har været en del tekniske problemer med den lille røde Fiat. Johannes meddeler dog, at de alle er fikset og bilen skulle være helt fit for fight, og holder det, så bliver det meget svært for de andre at vippe Johannes af den øverste podieplads.

De absolut vildeste og mest spektakulære biler finder man i Extreme divisionen, bl.a med Renault RS01, Aquila CR1, Chevrolet Corvette, Dodge Viper osv. og hvis man kan bruge åbningsløbet i april som et pejlemærke, så er Andres Fjordbach i Renault klar favorit. Men hvordan det kommer til at se ud på de næste pladser, det er nærmest umuligt at spå om.


Andreas Kjærgaard har fået bygget bilen op igen efter en stor skade sidst på Ring Djursland, og han er klar til at udfordre
(Foto: Keld Dohm)

Uanset hvad, så er og bliver Grand Prix Danmark højdepunktet for Special Saloon Car feltet, og Special Saloon Car feltet er og bliver et af højdepunkterne til Grand Prixet, så det er bare at komme ud og opleve det.

Tidsplanen for SSC ser således ud (med forbehold for ændringer):
Fredag den 18. august kl 15:20: Træning
Lørdag den 19. august kl 09:30: Træning
Lørdag den 19. august kl 12:05: Tidtagning
Lørdag den 19. august kl 14:35: Heat 1
Søndag den 20. august kl 12:00: Heat 2
Søndag den 20. august kl 15:40: Heat 3

SSC, www.specialsalooncar.dk
Keld Dohm


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 20/08/17 - Jyllandsringen - Special Saloon
  •