Sidste år var der ved flere af sæsonens løb i 1600 Challenge, både deltagelse af Brigitte og Kenneth. Det har lidt skabt en lille familie duel i klassen, mellem mor og søn. I sidste sæson lykkes det Kenneth at give mor baghjul i alle løb og tidtagninger, men det er ikke sikkert det forsætter til Grand Prix Danmark på Jyllandsringen.
(Foto: Jerkel Racing)
Kenneth der sidste år sikrede sig mesterskabs titlen i Danish Endurance Championship har i år kun deltaget i DHB 2017, på Padborg Park i 201-meter drag race konkurrencen. Det betyder også at Kenneth til Grand Prix Danmark skal køre med 80 kilo ekstra strafvægt i bilen, efter som hans første løb i 2017 sæsonen i 1600 Challenge er efter den 1. august. Da Kenneth heller ikke er den letteste kører i 1600 Challenge feltet, og normalt køre med højre vægt end hvad hans hestekræfter i bilen berettiger ham til, kommer de 80 kilo til at betyde at den sølvgrå Suzuki Swift med nummer 21, kommer til at være en meget tung bil den weekend.
Kenneth Jerkel (Foto: Jerkel Racing)
Så der er god mulighed for Brigitte til at kunne give sønnike baghjul, da Brigitte tidligere på sæsonen både har deltaget på Jyllandsringen og Ring Djursland, og derfor ikke skal have ekstra vægt med i bilen. Brigitte har tidligere i år også haft god fart i bilen, så kan hun genfinde det til Grand Prixet så er der måske en god mulighed for endelig at kunne give Kenneth baghjul. Da han nok skal have banket rusten lidt af, for at kunne give den gas i den meget tunge racerbil.
Brigitte Jerkel (Foto: Jerkel Racing)
For Brigittes vedkommende er der ikke kun kampen mod hendes søn at tage sig af. Brigitte er også med i kampen om pokalerne i Old boys mesterskabet og Ladies Cup. Brigitte vandt sidste år Ladies Cup mesterskabet, og vandt også en del pokaler i både Rookie- og Old boys mesterskabet.
Det skal blive spændene at se om mor Jerkel endelig kommer til at give sønnike baghjul. Der er i hvert fald nok ikke nogen af de to køre der frivilligt vil tabe ansigt og håneret til den anden.
Jerkel Racing
Læs mere om: Brigitte Klintskov JerkelKenneth JerkelJyllandsringen20/08/17 - Jyllandsringen - 1600 Challenge |