Og der kommer til at være mange rallybiler. Rigtig mange. Faktisk fuldt hus og mere til.
Ældste bil i feltet ved Birch / Tvilum Rally Show bliver Holm Jacob Mathesons Ford Escort (Foto: Red Bull)
”Vi sætter normalt det maksimale deltagerantal til 60, for det er vigtigt, at vi kan nå at afvikle de tre indledende heats indenfor rammerne af vores tidsplan,” fortæller løbsleder Freddy Pedersen fra Kjellerup og Omegns Motorklub, der står for løbet.
”Men interessen for at være med har været så stor i år, at vi i løbsledelsen har valgt at øge feltet til 70. Og vi har endda taget os den frihed at give en deltager nummer 13 – et startnummer, som vi normalt ikke anvender, hvis nu den pågældende kører skulle være overtroisk.”
De 70 tilmeldte biler dækker et bredt spektrum indenfor rallysporten. Alene 19 biler er tilmeldt i klassen for historiske og klassiske rallybiler, hvor det ældste eksemplar er norske Holm Jacob Mathesons Ford Escort fra 1971. Der er en enkelt firhjulstrækker tilmeldt – Ib Kraghs Citroën DS3 R5, der regnes som favoritbilen – mens der er henholdsvis fem og to biler fra de internationale R2- og R3-klasser i feltet.
Fakta
• Birch / Tvilum Rally Show er et af de mest traditionsrige motorsportsarrangementer i Danmark og afvikles fredag den 11. august 2017.
• Birch / Tvilum Rally Show afvikles sammen med Birch / Tvilum Classic Show.
• Birch / Tvilum Rally Show og Birch / Tvilum Classic Show afvikles i forbindelse med det årlige Fåremarked i industrikvarteret i Fårvang, som ligger ved hovedvej 26 mellem Viborg og Århus.
• Læs mere på www.rallyshow.dk / www.facebook.com/rallyshowdk.
Udsendt for Birch / Tvilum Classic Show – Birch / Tvilum Rally
Læs mere om: Fårvang11/08/17 - Fårvang - Rally |