Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

Voetmann Racing og Padborg Park og Lausitzring

SuperCup 
07/08/17 

Efter løbet på Ring Djursland hvor vi, på trods af, punkteringer fik nogle gode point med, var vi klar til næste afdeling på Padborg Park.
Som altid var vi spændte på om vi kunne holde momentet så vi kunne blive ved med at holde os inde i topkampen om mesterskabet.
 

Efter tidtagningen som blev til en pole var vi spændte på om de nærmeste konkurrenter kunne holdes bagved. Dette med en overvægt på ca 23 kg.


(Foto: Voetmann Racing)

På trods af at vi arbejdede med et setup som var langt fra det, som vi havde modtaget bilen med, kunne vi se at vi var gået i den rigtige retning. Ud af stadion sektionen havde Niklas allerede slået et hul, som så fornuftigt ud.

Alt var gået i den rigtige retning indtil nu, men i udgangen af Big Mag startede en problemfyldt weekend.
Signalet til spjældmotoren ( gasspjældet), forsvandt og bilen måtte stoppes og startes igen. På trods af den hurtigste tid i heatet blev det til en sidste plads og efterfølgende en diskvalifikation da bilen blev vejet og fundet for let. En afgørelse vi absolut ikke var enig i, da vi mente at vejningen første gang måtte være en fejl qua hvor meget vægt vi havde taget ud af bilen til 1. heat.

Efterfølgende oplever vi at en turboslange falder af 2 gange uagtet at alt bliver tjekket og dobbelttjekket. Alt i alt en weekend der ikke bragte noget fornuftigt med sig, andet end vi er skyld i en ny procedure omkring vejning som fremadrettet skal sørge for mere kontrol af vejningerne af bilerne.


Denne gang lykkedes det at komme i mål
(Foto: Voetmann Racing)

Så gik turen til Lausitzring. Den største udfordring i år kom da vi skulle til Tyskland at køre. For første gang skulle teamet prøve kræfter med en international bane. Hvilken oplevelse, alene det at ankomme på baneanlægget er noget for sig selv. Hele weekenden var spækket med alverdens biler, lukkede som åbne.

Heldet tilsmilede os, for under træningen sprænger der en bremseslange under en nedbremsning fra små 200 km/t, heldigvis kan Niklas køre ned af et afkørselsområde og få bilen tilbage i pitten.
Efter rep. af bremserne var det tid til den officielle træning, hvor det blev til en tid i toppen. Under tidtagningen lykkedes det igen at få en pole.


(Foto: Voetmann Racing)

Da starten går til heat 1 stryger Niklas afsted og udbygger sin føring stille og roligt omgang for omgang. Da der mangler 4 omgange fører han med ca. 20 sekunder og det ser fornuftigt ud. Desværre kommer han haltende ind omgangen efter med et punkteret v. forhjul, vi skynder os at får skiftet og sender ham ud igen, han prøver at hente det tabte men desværre punktere han igen, bare på det højre forhjul, en nedtur af de helt store.

Nu har vi oplevet 4 punkteringer på 4 løb, noget vi aldrig har oplevet før, så der er krisemøde i teamet efter heatet. Vi laver nogle ændringer på indstillingen af fortøjerne, men ikke nogle radikale da vi ikke ved om det kan bruges og der bliver satset på at nye dæk kan holde et helt heat.

I Tyskland skal vi køre en tidtagning for hvert heat, så til heat to skal Niklas starte som 2’er. Da starten går lægger han sig i front, men den placering holder desværre kun knap en omgang da han bliver passeret og må efterfølgende kæmpe hårdt for at beholde sin 2. plads. Efter 4 omgange lykkedes det at få slået et hul så han kan spare bil og dæk.


Når enden er god - er alting godt
(Foto: Voetmann Racing)

Onsdag d. 26/7 blev der testet på Jyllands Ringen.
Grundet vores problemer med punkteringer og vi kunne se på fordækkene at det var hårdt at køre med den indstilling af fortøjet som vi havde, havde vi lavet en helt ny opsætning og det viste sig at, da dagen var omme, var vi nede på forventlige tider, og vores dæk ser meget pænere ud nu.

Voetmann Racing


Læs mere om:
  • Niklas Voetmann
  •