Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Nu starter anden halvdel af sæsonen for Ib Kragh

Rally 
01/08/17 

Det er efterhånden længe siden, at Ib Kragh sidst sad bag rattet af sin toptunede Citroën DS3 R5, men snart sker det igen. Så tager rallykøreren fra Juelsminde nemlig hul på anden halvdel af 2017-sæsonen. Det sker med det årlige Rallyshow i Fårvang den 11. august.
 

”Jeg glæder mig til at komme i gang med at køre igen efter sommerpausen,” siger Ib Kragh, der ikke har været i konkurrence siden et rallysprint i slutningen af juni. ”Vi starter med Rallyshowet i Fårvang og kører derefter et minirally i det sydjyske, inden vi atter skal kæmpe om DM-point på Sjælland.”


Rallyshowet i Fårvang bliver næste start for Ib Kragh

”Der bliver pres på, men bilen kører heldigvis som den skal. Jeg har fået en række nye stumper hjem til bilen, heriblandt til dens gearkasse, men dem venter vi med at montere, indtil vi skal køre DM i september. Her skal vi undgå tekniske problemer, så vi kan bevare vores føring i Danmarksmesterskabet.”

Men den 11. august gælder det så Rallyshowet i Fårvang. Det er et løb, som Ib Kragh tidligere har vundet.

”Jeg kommer kun for en ting,” siger han med nærmest selvfølgelighed i stemmen. ”Tilmeldingen til løbet er ikke afsluttet endnu, men vi ligger i den del af feltet, hvor vi kan og skal kæmpe med om det, men det er vigtigt, at vi ikke har uheld.”

”Jeg vil ikke satse hele butikken, når vi er så tæt på starten af anden del af DM-sæsonen, men bilen skal da have noget gas.”

Rallyshowet i Fårvang mellem Århus og Viborg er et meget kompakt arrangement. Det foregår fredag aften den 11. august fra klokken 17 til 21. Først køres der tre indledende heat, der skal finde frem til de tyve deltagere i den afsluttende finale, der lige akkurat når at blive afsluttet, inden mørket falder på. ”Og den finale vil jeg vinde,” siger Ib Kragh.

IK Rally Racing
www.ikrally.dk


Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • Fårvang
  • 11/08/17 - Fårvang - Rally
  •