Der var allerede inden afgang til Sverige lagt op til et højt konkurrence niveau med 24 deltagere i SUPER1600 klassen. Med en EM titel indenfor rækkevidde var Ulrik og hans team tvunget til at fremvise resultater i den høje ende af tabellen foran de 45.000 tilskuere i det Svenske.
(Foto: Johnny Loix)
Desværre udeblev de gode omgangstider på banen som ellers er Ulriks favorit. Allerede i træningen var det altoverskyggende uheld med til at sætte den første store forhindring for Ulrik og hans Team. Efter 4 omgange i den indledende træning måtte Ulriks mekanikere konkludere at den ellers nye motor i bilen, gav dem så store problemer at de var nødt til at skifte til teamets reservemotor. Det lykkedes på imponerende vis at skifte motor på under én time, og dermed blive klar til det første kvalificerende heat. I første heat (Q1) fik Linnemann en fin 5. plads. i Q2 blev det til en 8. hurtigste tid. Og dermed kunne Ulrik overnatte på en samlet 5. plads.
i Q3 satte uheldet ind igen med en punktering i først sving, og her endte Nordjyden dermed på en skuffende 23. plads. i Q4 lykkedes det dog at køre en 7. hurtigste tid hjem - og dette gav heldigvis billet til en plads i den ene af de 2 semifinaler.
(Foto: Johnny Loix)
i semifinalen rakte det til en 8. plads. hvilket ikke var nok til at komme i blandt de 6 biler der kommer i A-finalen.
Dermed blev det kun til 6 point ud af 30 mulige i den forgangne weekend. Og Ulrik må lige nu, se sig selv degraderet til en 6. plads i det samlede klassement i Europamesterskabet. Næste afdeling af mesterskabet skal køres i Frankrig d. 1. Og 2. september.
Imellem tiden skal Ulrik i aktion på hjemmebanen i Nysum i RallyX Nordic mesterskabet d. 18 og 19. aug. Dette er det eneste løb Ulrik skal deltage i på Dansk jord i 2017.
Kontakt Ulrik for VIP. billetter til dette arrangement.
Linnemann Motorsport
Lars Bisgaard
Læs mere om: Ulrik Linnemann |