Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Vallentin Motorsport er på vej til Ypres Rally!

Rally 
20/06/17 

Det lykkedes! Det danske vinderteam Vallentin Motorsport er på vej for at forsvare deres føring i Tour European Rally 2017-turnering.
I de seneste dage rykkede en kreds af nye sponsorer Vallentin Motortsport til undsætning og afværgede dermed et afbud fra det danske team.
 

Natten til i dag kørte Simon Vallentin, Gislinge, og Ditte Kammersgaard, Kolding, til Belgien for at gøre klar til start i det 52. Ypres Rally, hvor de i deres lejede Opel Adam R2 skal møde 32 europæiske konkurrenter og forhåbentlig udbygge deres føring i kampen om den samlede sejr i TER2-klassen for juniorkørere og slutte af med en fri start i en fabrikstrimmet Hyundai i20 R5 i et internationalt rally.


(Foto: Vallentin Motorsport)

Udsættelse af nogle afgørende sponsorforhandlinger var på nippet til at afskære det danske talenthold fra at komme afsted, men i de seneste dage rykkede en kreds af nye sponsorer Vallentin Motortsport til undsætning og afværgede dermed et afbud fra det danske team.

- Vi er naturligvis dybt taknemmelige for den støtte og vil gøre vort bedste for at kvittere med et resultat, som kan forbedre vor position i turneringens samlede stilling, lød det fra Simon og Ditte, før de satte kursen mod Ypres og det 552 kilometer lange rally den 23.-24. juni med ialt 129 startende biler på 20 hastighedsprøver - ialt 260 kilometer.

Sponsorkredsen og dansk rallysport krydser fingre for et dansk topresultat i et opgør med stærk konkurrence.

Morten Dam
Specialpressen


Læs mere om:
  • Ditte Kammersgaard
  • Simon Vallentin
  •