Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

ACD ProRacing vil være med helt forrest

SuperCup 
09/06/17 

Der er dem der siger, at anden pladsen er den første taber, men i det felt der er i år i Yokohama SuperCup vil mange være tilfredse med at få en andenplads.
Til første afdeling var Jakob Borum i Honda Integra reelt ikke i nærheden af podiet, og det var der et par gode grunde til. Dels gik undervognen i stykker i tidtagningen, hvilket gjorde, at heat 1 ikke blev nogen success.
 

Der blev skaffet et par andre fjederben til fronten, men de fungerede ikke godt nok til et topresultat. Derudover har efterfølgende analyse af data fra bilen styreboks vist, at bilen mistede effekt i løbet af heatet, primært fordi den ikke fik benzin nok. Det eneste rigtige at gøre i forhold til undervognen var at tage tyren ved hornene, og det har Jakob gjort. ”Vi har købt en spritny undervogn fra Intrax i Holland, hvor den er blevet specialbygget til lige netop min bil og til de danske baner” fortæller Jakob Borum og fortsætter ”det er en undervogn der er meget lig den der sad på min gamle Honda Integra DC2, og den havde vi super gode erfaringer med, så når der skulle nyt til så var en Intrax undervogn det eneste rigtige for mig.”


Jakob Borum satser på en topplacering på Ring Djursland i weekenden
(Foto: Keld Dohm)

Problemet med effekten blev lokaliseret til den sikkerhedstank der ligger i bilen. Indmaden var simpelthen ved at gå i opløsning, hvilket gjorde at motoren fik for lidt at leve af og kom til at køre for magert. Løsningen på dette problem var således meget enkel, da tanken simpelthen er blevet udskiftet.

”Vi må erkende, at det er særdeles skarpt felt i år i SuperCup, og det kræver både en superskarp bil og chauffør at være med helt fremme.” fortæller Jakob Borum. Med ny undervogn og ny benzintank ved vi at bilen er skarp, så nu er det bare op til chaufføren at præstere. Ring Djursland har altid været Jakobs favorit bane og han ligger ikke skjul på at han satser på at komme på podiet i weekenden, gerne øverst og gerne flere gange. ”Men skulle jeg gå hen og nøjes med en andenplads, så lever jeg også med det, specielt i lyset af, at vi ikke har haft mulighed for at teste og justere den nye undervogn” slutter en forventningsfuld Jakob Borum af.

ACD ProRacing

Keld Dohm


Læs mere om:
  • Jakob Borum
  • Ring Djursland
  • 11/06/17 - Ring Djursland - SuperCup
  •