Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Lucas Auer vinder sæsonens første løb

DTM 
06/05/17 

DTMSom start på sæsonen, præsenterede DTM et spændende løb, og en overlykkelig vinder i Lucas Auer. Startende fra pole position, var østrigeren i stand til at forsvare sin position, indtil det ternede flag. På andenpladsen kom BMW kører Timo Glock foran Audi køreren Mike Rockenfeller, der havde startet løbet fra 16. position.
 


Lucas Auer
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Med de mange nye tiltag - som for eksempel, at det fra denne sæson er forbudt med forvarmning af dækkene, som det nu også er med radio kontakt mellem team og driver - var sæsonåbningen af DTM ventet med spænding. Og selv om det så sådan ud for østrigske Lucas Auer, var det første DTM løb i 2017, ikke en "walk in the park". Især under de afsluttende faser, måtte Auer modstå kraftige angreb af BMW køreren Timo Glock.


Timo Glock og Lucas Auer
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Sæsonåbningen viste den positive virkning af regelændringerne. Den øgede motorkraft, den ændrede aerodynamik, de nye dæk og fraværet af de elektriske tæpper, samt ændringen af pit stop, gav alt sammen et spændende løb. En der nød godt at ændringerne ved det første løb, var Mike Rockenfeller, der allerede i 9. omgang tog sit obligatoriske pitstop og dækskifte og sikrede sig tredje pladsen på podiet ved denne strategi.


Mike Rockenfeller
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Mattias Ekström var startet med en lignende strategi. Han skiftede dæk som næstsidste chauffør, og sluttede løbet i 5. position.


Mattias Ekström
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

I stillingen for kørerne fik Lucas Auer tre ekstra point for pole position, og fører med de maksimale 28 point, foran Timo Glock (18 point) og Mike Rockenfeller (15 point). Det andet løb i DTM sæson 2017 starter på søndag kl 15.15. Den tyske tv-station ARD transmitterer løbet live.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Natascha Theisen
Media Office Theisen

Læs mere om:
  • Hockenheim
  • 07/05/17 - Hockenheim - DTM
  •