Efter Cimbern Rallye i Slesvig er han på fjerdepladsen med 77 point, kun et enkelt point efter Heino Mejer, Horsens, med 78 point. Martin Johansen, Vejen, er på tredjepladsen - også med 77 point - men han er ikke på startlisten til weekendens DM-runde.
Rasmus Sørensen har fokus på forbedring af sin førerposition i R2-klassen og ambitionen om at køre sig op fra fjerdepladsen i den samlede DM-stilling (Foto: MD/autoMOTIV)
Rasmus Sørensen:
- Jeg har før haft Ole Frederiksen som co-driver i et rallysprint, så det skal nok gå. Største udfordring bliver Simon Larsen og Heino Mejer. Simon kører ligesom jeg selv i en hurtig Citroën C2 R2 Max, så det kan blive tæt mellem os. Så er der også Heino, der er stærkt kørende i sin Volvo 242 Turbo.
Rasmus Sørensen har foruden den første DM-runde i Slesvig medio april været til start i årets første rallytest i Roskilde og i det skånske rallysprint Lille Mats i Hässleholm, så lidt kørertræning er det blevet til.
Rasmus Sørensen:
- Jeg har nok fået kørt en smule mere end Simon, så måske kan det blive en fordel, når jeg skal forsvare førstepladsen i R2-klassen. Jacob Jensen fra Broby har solgt sin bil og tager en pause og Martin Johansen kommer ikke til start i Juelsminde, så det bliver først og fremmest et opgør mellem mig og Simon.
(Foto: MD/autoMOTIV)
Rasmus Sørensen forudser, at skiftende vejr kan blive en afgørende faktor med hensyn til dækstrategi, men han er forberedt på måske at skulle eksperimentere lidt med at blande hårde og blødere dæk på bilen. Han har tilmed øvet hurtige dækskift forud for weekendens rally.
Han kører ikke shakedown-prøven forud for lørdagens rally - eller det gør han, men som observatør og instruktør for Sebastian Magnussen, Tune, så denne kan få input til optimering af køreruller frem til start på den første af lørdagens 12 hastighedsprøver på Juelsminde-halvøen.
Rasmus Sørensen Motorsport
Morten Dam - Specialpressen
Læs mere om: Juelsminde27/05/17 - Juelsminde - DM Rally - DM |