Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme

Fra skidt til det bedste vi kunne

Supertourisme 
15/05/17 

Nogle gange er motorsport en troløs elskerinde og det fik Frederik Nymark og resten af Nymark Racing at føle fra starten af løbsweekenden. Når weekenden starter uforventet og slet ikke som planlagt, er erfaring og et dygtigt mandskab løsningen til et tåleligt resultat.
 

Efter lørdagens træning var hele teamet ret tilfredse med bilen, men lørdag eftermiddag da kvalifikationen skulle køres opstod der problemer med bilen. Bilen kunne ikke få benzin, ja den fortalte faktisk at den var løbet tør.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det betød en kvalifikation hvor den unge Frederik kun blev nummer ni. Hvilket gav en startplacering som nummer ni til første løb. Da man samtidig får point for kvalifikationen, kom der ikke så mange point til mesterskabet. Efter kvalifikationen tjekkede det ellers velforberedte team brændstofsystemet og fandt en lille, nærmest usynlig fejl i bilens benzintank.

Skaden var dog sket og nu stod resten af weekenden på hård kamp, for at score de vigtige point til mesterskabet. Første løb blev svært, for alle de hårde konkurrenter var allerede foran. Det lykkes dog Frederik at kæmpe sig en placering frem i feltet og slutte som nummer otte.


(Foto: Motorsporten.dk)

Da man også bytter de otte første placeringer i andet løb, betød for første gang i weekenden lidt held for Frederik Nymark. Han skulle i andet løb starte nummer et.

Da starten går til andet løb holder den unge Nymark og tager starten i første sving. Derefter viser han sine evner som racerkører og kører en sikker og overbevisende sejr i hus.


(Foto: Motorsporten.dk)

”Jeg havde en god start og kunne styre det derfra, jeg kørte ikke 100% så hvis dem bagfra var kommet for tæt på kunne jeg have hævet hastigheden noget” fortalte en tilfreds Frederik efter andet løb.

Startplaceringen til finaleløbet bestemmes af placeringerne fra både kvalifikationen og de to første løb. Her skulle Frederik igen starte nede i feltet som nummer syv. Da starten går holder Frederik hovedet koldt og bruger sin erfaring, og for anden gang i denne weekend fik han hjælp fra lykkens gudinde. Der er lidt tumult foran i feltet og da det ternede flag falder er Frederik nummer tre.


(Foto: Motorsporten.dk)

”Alt i alt det bedste vi kunne få ud af en weekend som startede rigtig dårligt, men det må jeg være tilfreds med, og der er mange løb tilbage i kalenderen, før mesterskabet er afgjort” fortalte Frederik og gik på podiet og fik sin pokal. Frederik er stadig nummer to i mesterskabet, men sæsonen er kun lige kommet i gang, så der er stadig et mesterskab i sigte.


Christian nåede kun lige at få bilen klar til første løb.
(Foto: Motorsporten.dk)

For Nymark Racings AM kører gik weekenden heller ikke så godt. Christian Loft havde problemer med hans gearkasse i kvalifikationen og det uheld var han også plaget af hele weekenden. Christian blev påkørt nogle gange og er nu nummer tre i AM mesterskabet.

Selch

Læs mere om:
  • Christian Loft
  • Frederik Nymark
  • Nymark Racing
  • Ring Djursland
  • 14/05/17 - Ring Djursland - Supertourisme
  •