Oresund Rally nu med resultat |
Oresund Rally 12/05/17
|
|
Randersbrødrene Poul og Egon Brøndum kåret som vindere |
|
Oresund Rally, der blev afviklet lørdag i Nordsjælland, blev ramt af problemer under resultatberegningen efter løbet. Det betød, at resultatet ikke kunne offentliggøres på selve løbsdagen.
Efter at løbsledelsen samt indkaldte eksperter har været alle data igennem med tættekam, møder løbsledelsen nu med det endelige resultat. Vinderne af det i øvrigt veltilrettelagte og roste rally er brødrene Poul og Egon Brøndum fra Randers i en Toyota Starlet fra 1982. De vandt løbets Expertklasse for de dygtigste kørere. På andenpladsen kom de tidligere tredobbelte vindere af løbet, Lars og Simon Hjorth fra Dianalund og Middelfart i en Triumph TR4A fra 1966, mens tredjepladsen gik til Torben Østergaard og Poul Erik Hansen fra Hundslund og Lystrup i en Opel Manta GT/E fra 1983.
Løbsleder Erik Andersen, Virum, beklager, at det ikke var muligt at offentliggøre resultatet i lørdags straks efter løbet:
"Det har været vigtigt for løbsledelsen i Oresund Rally at kunne offentliggøre et sportsligt korrekt resultat. Det har vi nu gjort," siger Erik Andersen, der takker deltagerne for deres tålmodighed og for den hjælp, man modtog fra it- og beregningseksperter.
Oresund Rally er landets største for klassiske biler og blev i år kørt for syvende år i træk.
| | | | | | | Eksperter i pålidelighedsrally: Brødrene Poul og Egon Brøndum fra Randers blev de samlede vindere af Oresund Rally med deres Toyota Starlet fra 1982. |
Michael Eisenberg Læs mere om: 06/05/17 - Oresund Rally |
|
| |