Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Oresund Rally

Oresund Rally uden vinder

Oresund Rally 
07/05/17 

EDB-problemer efter løbet lagde landets største rally for klassiske biler ned
Efter 220 kilometers koncentreret motorløb i weekenden ad små nordsjællandske landeveje kom 45 mandskaber i Oresund Rally til mål i Hillerød med forventningen om at få serveret et godt måltid mad sammen med resultatet af løbet. Maden fik de, men resultaterne lod vente på sig
 

"Vores beregnerteam blev ramt af nogle EDB-problemer, som gjorde, at vi ikke kunne offentliggøre en korrekt resultatliste," forklarer løbsleder Erik Andersen, Dansk Rally Club.

"Et godt rally må ikke skæmmes af vilkårlige resultater, og løbsledelsen besluttede derfor at suspendere resultatberegningen og offentliggøre det korrekte resultat snarest muligt. Det var den bedste sportslige afgørelse, og heldigvis blev beslutningen bakket op af deltagerne," tilføjer Erik Andersen.


Vi vil arbejde på at sikre, at korrekte resultater formidles hurtigt efter et klassisk rally som det i øvrigt veltilrettelagte Oresund Rally, siger formanden for Dansk Automobil Sports Union Bent Mikkelsen, der her sendes ud på rallyet i sin Honda CRX.
(Foto: Intercom, Michael Eisenberg)

En af deltagerne i Oresund Rally var Dansk Automobil Sports Unions formand Bent Mikkelsen, Vejle, der kom til start i sin Honda CRX fra 1990. Han sagde efter løbet:

"FDM DASU Classic er et fantastisk koncept for bilentusiaster med klassiske biler, og Oresund Rally var et meget veltilrettelagt og fint løb på nogle af de smukkeste veje i Nordsjælland. DASU's bestyrelse vil nu gå i dialog med unionens Vejsportsudvalg for at se på, hvordan vi kan sikre, at korrekte resultater formidles hurtigt efter et klassisk rally. Det skylder vi de mange deltagere samt medierne, der viser sporten stor interesse, og ikke mindst arrangørerne, der har lagt så mange tusinde timers indsats i et løb."


Oresund Tourist Rally blev vundet af Søren Holmgaard fra Ølstykke og Peter Holmgaard fra Stenløse i en Mercedes-Benz 280 SL fra 1969.
(Foto: Intercom, Michael Eisenberg)

I Oresund Rally er der en turistklasse for nye deltagere, og her er løbet så enkelt, at det hele kunne beregnes manuelt. 10 helt nye mandskaber kørte deres første ægte rally, og vinderne af Oresund Tourist Rally blev Søren Holmgaard fra Ølstykke og Peter Holmgaard fra Stenløse i en Mercedes-Benz 280 SL fra 1969. I denne klasse valgte mange af deltagerne at køre med kalechen nede på deres smukke, åbne sportsvogne i det skønne forårsvejr.


Deltagerne i turistklassen mødte op med en række smukke sportsbiler, og mange kørte med kalechen nede i det fine vejr. Her er det Peter Mikkelsen fra Ålsgårde og Kristian Stokbro fra Roskilde i en Jaguar E-type.
(Foto: Intercom, Michael Eisenberg)

Det endelige resultat af Oresund Rally vil blive offentliggjort snarest muligt.


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • 06/05/17 - Oresund Rally
  •