Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme

Det var med sommerfugle i maven

Supertourisme 
02/05/17 

Kevin Verner havde sin debut i Supertourisme klassen i denne weekend. Det gik noget bedre end forventet for hele Autoforum Racing Team Racing holdet, som fik sommerfugle i maven inden weekenden rigtig gik i gang
 

Kevin Verner havde trænet nogle dage i den nye bil. Han havde fået sat nogle rigtig gode tider, men træning er trods alt træning. ARTS teamet brugte det bedste setup man havde fundet frem til under de test som var kørt i foråret.


Kvalifikationen gik som forventet.
(Foto: Motorsporten.dk)

”Jeg var forbavset over at sådan en som Rossel kunne køre ud og sætte en tid på få omgange, der skal jeg vist øve mig lidt” fortalte Kevin efter kvalifikationen.

Resultatet blev en syvendebedste tid og da de otte bedste fra kvalifikationen bliver vendt til løbs start, skulle Kevin starte som nummer to i sit første løb i DST.

”Jeg havde set dem køre sidste år og tænkte at jeg skulle have en helt ny bagende efter første løb, men bilen havde ikke en ridse” fortæller Kevin Verner efter det første løb.


Stor interesse for den tidligere Legend Cup mesterskabsvinder.
(Foto: Motorsporten.dk)

Kevin holder dog sin andenplads i halvdelen af løbet, men så bliver der indsat en safetycar og feltet bliver samlet igen. Da løbet bliver givet fri igen, bliver der lidt tumult helt oppe foran, og Kevin bliver overhalet af hele tre konkurrenter.


De erfarne drenge kommer bagfra.
(Foto: Motorsporten.dk)

En af konkurrenterne må udgå efter tumulten, og for enden af langsiden overhaler Kevin uden om på langsiden og er tilbage på andenpladsen, hvor han slutter løbet.

Fredag aften havde ARTS teamet skiftet bilens turbolader. Den var blevet efterspændt efter første løb, men i andet løb mister bilen lidt ladetryk under løbet og Kevin kæmper for af følge med feltet. Han taber dog nogle placeringer.


Bagenden var hel efter første løb.
(Foto: Motorsporten.dk)

Efter løbet kan teamet se at temperaturen stiger, når Kevin kører tæt bag en anden bil og man justerer lidt på bilen.

Weekendens sidste løb starter Kevin Verner fra en femteplads. Han holder blandt klassens erfarne drenge. Men han viser at han er kommet for være med i DST klassen. Selv om det var hans første løbsweekend i klassen, kan Kevin slutte finaleløbet på en flot plads som nummer seks.


En god weekend til ARTS og Kevin er overstået.
(Foto: Motorsporten.dk)

Til stor glæde for ARTS teamet, slutter Kevin Verner weekenden som nummer fire i mesterskabet og det giver gode forventninger til løbet om fjorten dage på Ring Djursland.

Selch

Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Padborg Park
  • 30/04/17 - Padborg Park - Supertourisme
  •