Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Team Edstrøm's Racings mekanikere sikrede pokal

Special Saloon 
28/04/17 

Team Edstrøm’s Racings mekanikere sikre pokal til teamet, ved Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen.
Teamet fra Hedensted deltager i Special Saloon Car mesterskabet i Super Touring klassen.
Selvfølgelig var det Brian Mikkelsen der skulle styre den grå og røde BMW E46 M3 rundt på banen, men det kan man kun når materiellet fungerer som det skal.
 

Gennem vinteren har teamet forberedt og forbedret bilen ned i mindste detalje og en testdag forud for sæsonen viste også at teknikken spillede.


(Foto: JJ Media)

Træningen lørdag formiddag viste da også, at bilen var blandt de allerhurtigste. Under de 20 minutters træning satte Brian den næsthurtigste tid i klassen.

Til kvalifikationen blev der givet ekstra meget gas, og der blev fundet næsten et sekund på tiden i forhold til træningen. Konkurrenterne lå dog heller ikke på den lade side, så i de døende sekunder af kvalen, var der en konkurrent som smuttede foran Brian, så det der lignede en 2. plads blev vekslet til en 3. plads.

Lørdag eftermiddag klokken 17.00 holdt de i alt 22 biler i Special Saloon Car mesterskabet klar på startgridden, og de mange potente racer brølede løs ned mod sving 1.

Brian Mikkelsen var blandt de kvikkeste i starten og smuttede hurtigt forbi den første konkurrent i Super Touring klassen, og lå lige i bagkofangeren på den førende i klassen.


(Foto: JJ Media)

På løbets næstsidste omgang skete der dog det der ikke måtte ske. Den grå og røde BMW E46 M3 med startnummer 103 begyndte at sende faretruende røgsignaler, og da omgangen var slut, måtte en irriteret kører dykke ind i pitlane og parkere bilen. Motoren var røget sig en tur, så bilen blev hurtigt læsset på traileren og kørt mod værkstedet i Hedensted, hvor en reservemotor stod klar. Der var dog positive i uheldet, at det kom så tæt på afslutningen af heatet, at det stadig blev til en pointgivende 8. plads i klassen.

Mekanikerne havde travlt til langt ud på natten, inden at reservemotoren var monteret, og de kunne vende snuden mod FDM Jyllandsringen igen.

Heldigvis var det først søndag eftermiddag klokken 14.25 at heat 2 skulle køres. Der blev kæmpet med næb og klør, men det skulle desværre ikke blive til noget fuldført heat 2 for Brian Mikkelsen.


Edstrøms mekanikere
(Foto: Team Edstrøm’s Racing)

Derfor var der ekstra motivation for ham til at afslutte weekenden med et godt heat 3.

Det var igen 3. startposition til BMW’en, men allerede på anden omgang var han oppe på 2. pladsen. Der var dog slået et hul til den førende i klassen, så derfor gjaldt det om at køre sikkert, og få nogle point på kontoen.

Det lykkedes til fulde, og derfor var det en meget veltilfreds kører der kunne hoppe ud af bilen, og bestige podiet.

Derfor kunne Brian Mikkelsen sende en stor tak til hans mekanikere, der kunne få Team Edstrøm’s Racing bilen tilbage på banen, hvor andre måske havde givet op.

Med deres hjælp blev sæsonens første pokal kørt i hus, og 22 gode point er på kontoen, inden at den næste afdeling skal køres om 14 dage på Ring Djursland.

Team Edstrøm’s Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Brian Mikkelsen
  • Jyllandsringen
  • 23/04/17 - Jyllandsringen - Special Saloon
  •