Op til denne weekend er der kun kørt tre testdage i meget blandet vejr, så bilen er stadig ny for alle, både kører og mekanikere. Med en god basis viden om bilen, og et godt grund setup er der et godt udgangspunkt for den kommende sæson, men styrkeforholdet i løbs setup kan man af gode grunde ikke måle før man er på banen, så denne weekend skulle gerne kunne give en indikation af hvor i feltet den blå racer kommer til at ligge.
(Foto: Andersen Motorsport)
Lørdagen startede med en fri træning, hvor der var trængsel på banen, men alligevel lykkedes det at sætte den tredje bedste tid af alle, kun overgået af en Renault RS01 og en Ferrari 458, begge med over 500 HK, så en absolut godkendt indsats, målt mod de 300 HK som ligger under motorhjelmen på den fransk byggede Superturisme.
Som endnu en ny ting i år skal Martin køre heat, som startes med rullestart og netop dette gør man også i Special Saloon – så endnu en værdifuld ting at lære denne weekend.
Til første heat er der god ro i både team og chauffør, og dette afspejler sig også på heatet som køres med en uovertruffen ro og overskud som gør at Martin slutter på en anden plads i hans division, og på en tredje plads generelt.
Andet heat, som køres søndag, sluttes desværre før tid, da der knækker en bolt ved bagtøjet som gør at det ikke er muligt at fortsætte.
”Jeg er glad for det sker nu, selvom der er ærgerligt, men ellers havde vi haft problemet næste weekend, hvor der er sæsonstart i vores egen klasse” siger en meget fattet og rolig Martin Andersen.
Det fattede og rolige er noget der til i år er sat i højsædet, som en af de vigtigste faktorer på vejen mod succes, da der er lavet en rimelig kraftig ændring i teamets sammensætning, med nye ansigter, folk der er motiverede og alle arbejder med fælles målsætning.
Da starten går til tredje heat, er den flotte blå racer atter klar, efter en hurtig indsats fra mekaniker teamet, så fra en startplacering som nummer tre var det bare at koble sig på de forankørende så godt som muligt, dog måtte Martin se sig passeret af en hurtig Porsche, og sluttede derfor som nummer tre i hans division og som nummer fire generelt.
(Foto: Andersen Motorsport)
”Vi har fundet værdifulde sekunder i bilen, vi har fundet en værdifuld ro i mig som kører og sidst men ikke mindst har vi retning i mod et stærkt og godt sammensat team.
Alle der er med i Andersen Motorsport 2017, har en plads, en funktion og en interesse i at tingene lykkedes. Vi har fat i noget godt og stærkt – og nu glæder jeg mig til at sidde i bilen igen næste weekend på Padborg Park” udtaler Martin efter løbet.
Tak til alle som var forbi og hilse på os den forgangne weekend, tak til alle sponsorer og tak til hele crewet for en kanon god og lærerig weekend.
(Foto: Andersen Motorsport)
Allerede på lørdag d. 29/4 går det løs igen, denne gang på Padborg Park hvor den reelle styrke skal måles mod resten af det flotte felt i Danish Supertourisme Turbo.
Andersen Motorsport Presse - KCJ
Læs mere om: Martin AndersenJyllandsringen23/04/17 - Jyllandsringen - Special Saloon |