Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ELMS

Danske LMP2-debutanter overraskede stort i ELMS

ELMS 
16/04/17 

Anders Fjordbach og Dennis Andersen præsterede noget nær det umulige i deres debut i LMP2 i den Europæiske Le Mans Serie. Med en sublim indsats kunne de nemlig efter en fire timers mandfolkeindsats køre over målstregen som nummer tre og fik en tur på podiet.
 

At det var hårdt kunne tydeligt ses på Anders Fjordbachs hænder. Han havde i sit sidste stint store smerter på grund af vibrationer i rattet.

Tredjepladsen var en fantastisk præstation af et team, der er bygget op fra scratch på bare fire måneder.
Nye kørere, ny racerbil, nye mekanikere og ingeniører og et nyt værksted på Formel 1-banen i Barcelona.

For teamchef for High Class Racing, Peter Utoft, var tredjepladsen da også totalt overraskende.
"Før løbet drømte jeg om en femteplads, og så ender vi på podiet. Det er stort," siger han.


Dannebrog på podiet, LMP2-debutanter overraskede stort i ELMS.
(Foto: Peter Utoft)

Også Anders Fjordbach og Dennis Andersen var ovenud lykkelige over det flotte resultat.
"Vi kørte noget nær et fejlfrit løb," fortæller Anders Fjordbach fra Silverstone. "Kun næsten, fordi vi efter en god start, hvor jeg havde et komfortabelt forspring på førstepladsen, fik problemer med dækkene, men heldigvis fik vi løst problemerne og fik igen maksimal fart i bilen."

Også Dennis Andersen havde svært ved at få armene ned efter sejrsceremonien.
"Det er bare så stort. En tredjeplads i debuten i en LMP2-racer er langt mere, end jeg havde håbet på," siger han.

Dennis Andersen er såkaldt bronzekører, (Anders Fjordbach er sølvkører), og meget var lagt på hans skuldre i debuten. Han skulle køre op til sit allerbedste, hvis løbet på Silverstone skulle blive en succes. Og det gjorde han. Hans tider i midten af løbet var langt over forventning, og han kunne aflevere bilen til Anders Fjordbach på en tredjeplads.

Næste løb i ELMS er på Monza den 14. maj.

High Class Racing


Læs mere om:
  • Anders Fjordbach
  • Dennis Andersen
  • High Class Racing
  • Silverstone
  • 15/04/17 - Silverstone - ELMS
  •