Sæsonstart for Bøgeskov Motorsport |
DM Rally 12/04/17
|
|
Søren og Erik Bøgeskov i den flotte gule Volvo 240 Turbo starter for alvor sæsonen i den kommende weekend. Lørdag deltager de i den første afdeling af det danske rallymesterskab 2017. Og det helt specielle ved netop dette løb er, at det foregår i Tyskland i området omkring Süderbrarup ca. 50 km fra grænsen. Løbet hedder Cimbern Rallye og er en del af det dansk/tyske samarbejde minirallysyd.dk. |
|
I forrige weekend var teamet ellers tilmeldt Hammel Autolak Rally Grand Prix i Kongensbro, med rallytest om formiddagen og rallysprint om eftermiddagen. Men det blev en kort dag, da bilen allerede under første gennemkørsel af rallytesten, gav problemer. Så Søren og Erik kastede håndklædet i ringen og skyndte sig hjem for at få fundet ud af, hvad der var årsagen til, at olien ikke ville blive i motoren.
Vinterpausen er ellers blevet brugt på at bygge en anden og forbedret motor til bilen. ”Jeg bliver simpelthen nødt til at få flere kræfter under motorhjelmen, hvis jeg skal kunne følge med Heino Mejer i år”, lyder det fra Søren. ”Så nu har vi prøvet noget nyt, som jeg tror på virker”. Men der må være gået eller andet galt under indkøringen, for motoren viste sig ikke at være helt så sund og frisk, som forventet. Men nu er de nødvendige og forhåbentlig sidste reparationer foretaget og teamet melder klar.
Den gule farve er stadig teamets farve
Og som sædvanligt glæder hele teamet bag Bøgeskov Motorsport til det går løs i weekenden. ”Vi glæder os især til det hyggelige samvær med de andre deltagere, venner og alle omkring sporten. Alle skal være velkomne til at komme og hilse på teamet på servicepladsen ”
Bøgeskov Motorsport
Christian Fisker
Læs mere om: KongensbroSchleswig08/04/17 - Kongensbro - Rally15/04/17 - Schleswig - DM Rally - DM |
|
| |