Citroën DS3 Cup 07/03/17
|
|
Norske Heidi Frydenhaug har i de forgangne to sæsoner slået sine folder i DTC/NTCC, men i år er der også en Citroën DS3 Cup-racer i garagen.
For Heidi Frydenhaug har vinterpausen budt på et par større ændringer, der betyder, at hun i år debuterer i endnu en skandinavisk baneklasse. For nylig fik Heidi en søn, og hun mener derfor ikke, at den fysiske form helt når til det punkt, hvor den bør være i en klasse som DTC. |
- Jeg har kørt DTC i de sidste to år, men flere ting faldt ikke helt i hak, så vi kunne få en ny, komplet sæson i serien. For det første rakte budgettet ikke helt, så vi måtte se på alternativerne. I teamet har vi fulgt godt med i DS3 Cuppen fra sidelinjen, og vi blev hurtigt enige om, at klassen er et sjovt og konkurrencedygtigt alternativ. Der er masser af tætte fights på lige vilkår – det er lige hvad vi ønsker at få, forklarer hun.
Heidi Frydenhaug stiller op i DS3 Cup
En omvæltning
Selv om det kan virke som en stor ændring at gå fra den buldrende V8-racer til den forhjulstrukne DS3-racer, så mener Heidi ikke, at springet bliver så stort. Hun har nemlig kørt forhjulstrukne touringcars tidligere i karrieren.
- Inden DTC kørte jeg Renault Clio Cup. Jeg følte mig virkelig godt tilpas i den bil, og jeg håber, at DS3'eren er noget lignende at køre. Jeg har endnu til gode at teste bilen, for der er for meget sne her. Men jeg håber at få prøvet bilen af inden Åbningsløbet i april, siger hun.
Sæsonmålene er ligeledes ambitiøse. 2017 skal give værdifulde erfaringer, så Heidi Frydenhaugs team kan komme endnu nærmere det langsigtede mål. Det er, at Heidi Frydenhaug skal køre i den tyske langdistanceserie, VLN.
- Jeg håber at være med i toppen og at kunne kæmpe med om mesterskabet. Vi vil gerne have en masse erfaringer med fra DS3 Cup – men vi glæder os også som team til det gode sociale samvær, der er i den altid hyggelige DS3-gade ude på banerne, lyder det fra den norske kører.
Lige nu er arbejdet med den nye bil i fuld gang, da den skal folieres og gøres klar til sæsonstarten.
Husk, at du kan få de allerseneste nyheder fra Citroën DS3 Cuppen på Facebook:
facebook.com/ds3cup
Insight Racing DK
Læs mere om: Heidi Frydenhaug |