Classic Race Aarhus 02/03/17
|
|
De brølende racermotorer og de smukke klassiske biler får nu konkurrence fra motorcyklerne til årets udgave af Classic Race Aarhus, og de 40.000 gæster kan allerede godt begynde at glæde sig.
Nordeuropas bedste racefestival der bliver afholdt den 19.-21. maj i Aarhus åbner nu op for tohjulede. Der bliver både race og masser af motorcykler at se på.
|
- Jeg er meget glad for, at vi nu også kan invitere motorcykelentusiasterne inden for. Der findes mange hurtige klassiske motorcykler og de vil klæde vores racefestival rigtig godt, lyder det fra Mike Legarth, direktør, Classic Race Aarhus.
(Foto: Per Fløng)
Der vil blive kørt tre motorcykelheat i løbet af weekenden på den 2,6 km lange racetrack, og så er der reserveret et stort område i Mindeparken kun til den tohjulede verden. Motodrom , som området hedder, vil favne alt fra caféracere, touring cykler, udstillere og de kørere der deltager i løbet på banen. Desuden vil der, ligesom det er tilfældet med de klassiske biler, også være en Classic Bike Park, hvor racefestivalen tilbyder gæster der kommer trillende på motorcykler fra før 1986 parkering på første parket.
(Foto: Claus Ebberfeld, ViaRETRO)
En af den klassiske motorcykelverdens største succeser i nyere tid, Distinguished Gentleman's Ride, gæster også Classic Race Aarhus. Det er en global sammenslutning af klassiske motorcyklister, der gennem et stort årligt verdensomspændende event samler ind til kræftforskning, og som vækker meget stor opmærksomhed, når de i store grupper kommer kørende på deres klassiske motorcykler iklædt tidstypisk tøj.
(Foto: Per Fløng)
- Det her er en hyldest til friheden på to hjul. Motodrom ligger i den skønneste del af den smukke Mindeparken, og tilskuerne vil kunne nyde motorcyklerne under træernes skygge, Jeg glæder mig meget til det her, lyder det fra Mike Legarth.
(Foto: Claus Ebberfeld, ViaRETRO)
Frederik Roland
Classic Race Aarhus craa.dk Læs mere om: Mindeparken (Gadeløb)21/05/17 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus |