Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SportsCar Championship

Christina Nielsen hædret af Ferrari

SportsCar
Championship 

20/02/17 

Siden danske Christina Nielsen sidste år skabte international motorsportshistorie ved at blive den første kvinde, der vandt et større internationalt mesterskab i sportsvognsracing, har der ikke manglet hæder, roser og officielle optrædener til den 25-årige racerkører.
 

I februar blev hun i Danmark kåret til Årets Banesportskører ved Dansk Motorsport Award og ved samme lejlighed fik hun Høltzer pokalen, for en ekstraordinær præstation i dansk motorsport.

I weekenden blev det til endnu mere hæder, da Christina var inviteret til galla af Ferrari, der afholdt ”Ferrari GT Racing Season Awards Ceremony”. Gallaen blev afholdt ved Pista di Fiorano, Ferraris officielle testbane, der er et mekka for enhver bil og motorsports entusiast. Pista di Fiorano ligger i Maranello, Italien, hvor også Ferrari fabrikkerne og Ferrari Formel 1 teamet har til huse, men hvor adgang kun er de få forundt.

Ved gallaen var Christina i selskab med blandt andet de ledende personer fra Ferrari samt de officielle Ferrari kørere. Christina blev sammen med medkøreren italienske Alessandro Balzan og Scuderia Corsa teamejer Giacomo Mattiolo hyldet på scenen og fik flotte trofæer for deres to mesterskaber i USA i 2016, GTD mesterskabet i IMSA serien og NAEC mesterskabet, der tæller de fire langdistanceløb, i alt 52 timers langdistanceløb.

”Det var en fantastisk oplevelse” fortalte Christina Nielsen begejstret efter gallaaftenen. ”Ferrari lavede et super flot arrangement og det var stort, at blive fejret sammen med alle de største navne fra Ferrari og være med i det selskab. Det var fedt at opleve, hvor mange der havde fulgt med i, hvad vi havde præsteret i USA og vi fik mange flotte kommentarer med på vejen. Desuden var der arrangeret en privat rundvisning for os på Ferrari fabrikken, hvor vi fik lov at se den proces, der bliver sat i gang når en Ferrari produceres. Det var super spændende og gav endnu større indsigt i Ferrari. Og så var det dejligt, at min far også kunne deltage sammen med de øvrige fra teamet”.

Næste opgave for Christina Nielsen bliver 12 timers løbet på Sebring den 18. marts, hvor hun sammen med Balzan stiller til start i GTD klassen i hendes Ferrari 488 GT3 for det amerikanske team Scuderia Corsa.

Christina Nielsen Racing

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Alessandro Balzan
  • Christina Nielsen
  •