Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Malthe Jakobsen vinder talentpris

Go Kart 
17/12/16 

Den kun 13-årige gokart kører Malthe Jakobsen fra Sennels kunne i sidste weekend modtage Christian Bakkerud talentpris til den afsluttende Race Camp i Idrættens Hus i Brøndby
 

Malthe har i løbet af sæsonen deltaget i et udviklingsprogram under ledelse af Dansk Automobil Sportsunions instruktører, der har budt på træningssamlinger på gokartbanen i Skærbæk og Korsør. I forbindelse med træningssamlingerne har der været fokus på fysisk træning, kost og ernæring mm. samt en generel forberedelse på optagelse i DASU og Team Danmarks talentprogram.

Derudover har deltagerne været overvåget henover sæsonen i Dansk Superkart, hvor man har opnået point både på banen, men også uden for banen med hensyn til udvikling og forståelse for sporten.


Malthe Jakobsen og Bjørn Bakkerud
(Foto: DASU)

Til den sidste samling i Idrættens Hus blev kørerne udfordret af en fysisk bip test og en skriftlig prøve omkring almen viden, og selvfølgelig motorsport.

Det var derfor med stor stolthed, at Malthe kunne gøre sig fortjent til at modtage Christian Bakkerud talentpris, pokalen blev overrakt af Bjørn Bakkerud. Familien har stiftet talentprisen efter Christian på ulykkeligvis omkom i en tragisk trafikulykke i 2011. Christian havde selv haft en stor gokart karriere og senere en professionel karriere med bl.a. Formel 3 og GP2 samt LMP1 på Le-Mans.

Udover den flotte vandrepokal fulgte der en check med på kr. 3.000,-. Prisen er blevet uddelt siden 2013, tidligere har følgende kører har modtaget prisen Bastian Buus, Mads E Hansen og Noah Watt.

Lillebror Frederik på 9 år har ligeledes deltaget i udvalgte Race Camps og han modtog et diplom for deltagelsen.

I øjeblikket arbejdes der på planlægning af sæsonen 2017 hvor Malthe skal køre OK Junior i Danmark og udvalgte internationale løb, men der ligger fortsat et stort stykke arbejde med at finde sponsorer og samarbejdspartner.

Med venlig hilsen
Jakobsen Motorsport


Læs mere om:
  • Malthe Jakobsen
  •