Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Marco Gersager vandt dobbeltsejr i DM-finale

DM Rally 
24/10/16 

Marco Gersager, Hvidovre, kunne med en vis ret gøre Cæsars bevingede ord ”Veni, Vidi, Vici“, til sine, for han kom, han så og han sejrede, og blev efter weekendens DM-finale Rally Denmark i Ans fejret som vinder i både Gruppe E og Opel Corsa Cup.
 

Efter 13 krævende hastighedsprøver fredag og lørdag omkring Ans, var den 25-årige sjællænder yderst tilfreds med resultatet af sin testkørsel i en Opel Corsa OPC tilhørende Opel Danmark og sit første rally med den rutinerede Ditte Kammersgaard, Kolding, som co-driver.


(Foto: Morten Dam/Specialpressen)

- Bortset fra et problem med bremserne fredag, som vort serviceteam fik klaret, gik det over al forventning, fastslår Marco Gersager efter en hæsblæsende finalerunde om årets danske rallymesterskaber.

- Udfordringer var der nok af. Konkurrencen var skarp, ligesom regnglatte og stedvis mudrede hastighedsprøver stillede store krav til køreteknikken og samarbejdet i cockpittet, men vi fik hurtigt en god rytme i bilen, og fik oparbejdet et forspring, som gjorde det muligt at køre med en god sikkerhedsmargen, tilføjer han.


(Foto: Morten Dam/Specialpressen)

Stakåndet øjeblik
Den sjællandsk-jyske duo lagde ud i et ”moderat tempo“, men fik hurtigt mere fart i bilen og opbyggede et så stort forspring, at der i løbets slutfase var plads til taktisk kørsel og dermed vinde i såvel Gruppe E som i Opel Corsa OPC Cup i Rally Denmark.


(Foto: Morten Dam/Specialpressen)

Kørselsforholdene var til tider ekstreme, og på den niende af rallyets ialt 13 hastighedsprøver havde Marco Gersager og Ditte Kammersgaard et stakåndet øjeblik med en seriøs udskridning i det glatte føre, men det lykkedes heldigvis at bevare kontrollen over bilen og fuldføre uden yderligere episoder.


(Foto: Morten Dam/Specialpressen)

- Det var sjovt at køre rally i en supergod og driftsikker bil uden at skulle åbne klappen til maskinrummet, men det viste også, at vi med en kompetent og konkurrencedygtig bil kan gøre os gældende i Gruppe E, så det gav noget at arbejde videre med, pointerer Marco Gersager.

Vinterpausen vil han bruge til at overveje mulighederne for sæsonen 2017.


(Foto: Morten Dam/Specialpressen)

Morten Dam


Læs mere om:
  • Ditte Kammersgaard
  • Marco Gersager
  • Ans
  • 22/10/16 - Ans - DM Rally
  •