Tilskuerne ved det sidste løb havde fornøjelsen af to forskellige kampe: kampen for sejr i løbet, og afgørelsen af mesterskabet. Efter starten kunne Porsche kører Martin Ragginger forsvare føringen suverænt, foran mærkekollegaen Kévin Estre (KÜS TEAM75 Bernhard). Daniel Keilwitz i sin Corvette C7, kunne i den indledende fase tage to positioner og lå på fjerdepladsen bag Christian Engelhart (BRT Grasser Racing Team) i Lamborghini Huracán. Audi kører Christopher Mies holdt sin syvende plads og forsvarede dermed sin plads i klassementet. Kort før pit stop fasen, kom et øjebliks chok: Christopher Mies røg ud i gruset og faldt ud af pointene.
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Efter kørerskiftet kom der mere dramatik: Connor De Phillippi var stadig uden for top 10, mens Gounon var fjerde på vej mod titlen. I en duel med en Lamborghini kørt af Rolf Ineichen (BRT Grasser Racing Team) om tredje pladsen, gled Gounon af banen og ramte autoværnet. Løbet blev afbrudt med det røde flag. Heldigvis fik franskmanden ingen alvorlige skader, og de første mistanker om brud på venstre ben kunne ikke bekræftes.
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Efter genstarten, forblev de to Porsche med Robert Renauer og Estrés holdkammerat, David Jahn, i spidsen. Jahn havde teoretiske chancer for titlen, men en ottende plads til De Phillippi og Mies ville række til en Audi triumf. Jahn sluttede løbet på andenpladsen og erobrede dermed andenpladsen i kørernes stilling, foran Gounon og Keilwitz.
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Den sidste løbssejr - deres anden af sæsonen - kunne fejres af Robert Renauer og Martin Ragginger. Bag de andenplacerede Jahn og Estre overhalede Nicolai Sylvest og Nikolaj Rogivue (AMG-Team Zakspeed) i Mercedes-AMG, og hentede deres anden podieplacering i 2016. Med denne tredje plads i det sidste løb i sæsonen, sikrede Nicolai Sylvest sig, med sin holdkammerat Nicolaj Rogivue, samtidigt trofæet i ungdoms klassen. Danskeren ser efter sidste løb ganske positivt tilbage på sæson, og også på det sidste løb . "At kunne lukke en sæson med et podium er stort. Det giver motivationen til de andre opgaver. I starten af weekenden havde vi et par problemer med at finde det rigtige set-up, men i sidste ende blev det bedre. Selv på langsiderne, hvor vi normalt ikke er så stærke.", sagde Sylvest efter løbet.
Champagne til Sylvest (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Sæsonen 2017 begynder som traditionelt i midten af april på Oschersleben. De nøjagtige løbsdatoer for den kommende sæson vil blive offentliggjort snarest.
Mestrene (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Natascha Theisen Media Office Theisen Læs mere om: Hockenheim02/10/16 - Hockenheim - ADAC GT Masters |