Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Kan Verner sikre sig mesterskabet allerede i næstsidste løb?

Legends Car Cup 
27/08/16 

Legends Car CupDen mesterskabsførende Kevin Verner kan teoretisk set komme ud af denne næstsidste løbsweekend på Jyllandsringen som vinder af OK Mobil 1 Legend Car Cup. Med sit nuværende forspring på hele 83 point ned til Tommy Laugesen på andenpladsen skal Verner bare køre 17 point mere hjem end konkurrenten, så vil han være urørlig uanset hvad der sker i finalen på Padborg Park en uge senere.
 

Og muligheden er mere end teoretisk, for Verner har været flyvende hele sæsonen. Og selvom Tommy Laugesen er den nærmeste forfølger, så er han på intet tidspunkt kommet bedre ud af en løbsweekend end den førende Kevin Verner, så der skal virkelig nærmest mirakler til for at stoppe Silkeborgkøreren Verner, der ovenikøbet må siges at have hjemmebanefordel.

Den gode nyhed for publikum er, at det ikke har forhindret kanontæt race i toppen af feltet, og som vi så på Ring Djursland for to uger siden er der andre end de to førende i mesterskabet, der kan blande sig i topstriden i de enkelte heats. Jonas Kempel Svensson var stærk på Jyllandringen sidste år og både han og Mathias Storbank havde nok fart på Ring Djurslandtil at duellere med i spidsen. Den tredieplacerede i mesterskabet Frederik Jensen kom derimod skidt ud af sidste løb, og kun tre point skiller ham fra forfølgeren Storbank på fjerdepladsen. Der skal kæmpes, og det kan vi nok regne med at der bliver!

Det skal der også i Old Boys-divisionen, hvor den førende Henrik Vejen og næstplacerede Kim Schmidt Petersen er noget tættere på hinanden, nemlig adskilt af 41 point. Med to løb tilbage er der jo 200 point at kæmpe om, så løbet er ikke kørt for Kim Schmidt Petersen i et håb om førstepladsen. Alle andre i Old Boys må nøjes med at stræbe efter tredieplaceringen, som Anders Sonne Hyrup dog sidder ret godt på. Godt 40 bag efter ham er dog Anders Eriksen og Bjarne Rasmussen, der begge slog Hyrup på Djursland, så det kan sagtens spidse til efter denne weekend.

Underholdningværdien af weekendens race på Jyllandsringen skal nok blive høj, for nu gælder det de sidste point på sæsonen. Og bare en uge senere kører OK Mobil 1 Legend Car Cup den 3.-4. september sæsonfinalen med et brag af et løb, Night Race på Padborg Park.

www.legendscup.dk

Claus Ebberfeld
ViaRETRO.com


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • Ring Djursland
  • 28/08/16 - Jyllandsringen - Legends Car Cup
  •