Efter nattens hastighedsprøver lå Thomas Andersen og Ditte Kammersgaard på en tredjeplads i klassen i Sydhavsrally med deres Peugeot 207 RC (Foto: Michael Eisenberg)
”Ditte og jeg blev enige om at forsøge at humpe til mål på prøven i stedet for at spilde dyrebar tid på at skifte undervejs. Men et sted, hvor der lå meget grus på vejen, understyrede vi med lav fart ned i en grøft, og der fangede hjulet noget, så vi vippede om på venstre side og endte på taget. Det var meget udramatisk, men også rigtig uheldigt,” fortæller Thomas Andersen.
Thomas Andersen kaster sin Peugeot 207 RC gennem et sving på en grusvej, mens Ditte Kammersgaard læser noterne (Foto: Michael Eisenberg)
Ditte Kammersgaard havde samme oplevelse:
”Det var helt udramatisk. Thomas er jo forholdsvis ny i rally, men han kørte stærkere, end jeg havde forventet. Han kører i en hård klasse med mange konkurrenter med stor erfaring,” vurderer hun.
”Samarbejdet med Ditte gik i øvrigt fint, det var ikke hendes fejl, men alene min,” tilføjer Thomas Andersen.
Thomas Andersen og Ditte Kammersgaard havde gode forventninger til Sydhavsrally, men en punktering kostede dem dyre lærepenge (Foto: Michael Eisenberg)
Thomas Andersen vil nu få bilen klar til næste DM-rally om små fire uger. Her stiller han så op med sin sædvanlige codriver Casper Nyland fra Roskilde, som var forhindret i at køre i weekenden. I FTZ Rally Roskilde, der er femte løb til danmarksmesterskabet i rally, kommer Thomas Andersen og Casper Nyland på hjemmebane, idet hastighedsprøverne køres på landevejene syd og vest for Roskilde.
Thomas Andersen og Casper Nyland forventer at have den lille Peugeot 207 RC klar til start i femte afdeling af danmarksmesterskabet, FTZ Rally Roskilde, som køres den 24. september på landevejene omkring Roskilde (Foto: Michael Eisenberg)
Læs mere om: Horslunde20/08/16 - Horslunde - DM Rally |