Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross - NEZ

Deltagerrekord til nordeuropæisk finaleslutspurt i Rally Cross & Cross Kart

Rallycross - NEZ 
10/08/16 

Motorsport Nordjylland (MNJ) og Nysum Banen har gennem flere år haft et godt ry inden for de nordeuropæiske lande. Meget tegner derfor til en deltagerrekord i Cross Kart, når nordjyderne søndag d. 14. august blænder op for Cross Kart-finalen i den nordeuropæiske zone (NEZ), som omfatter: Norge, Sverige, Finland, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Island og Danmark.
 

- Som et ekstra finale-kolorit har vi fået fat på den norske topspeaker: Tord Mostue, oplyser banechef Kaj Storgaard. - Han har mange års erfaring fra de norske EM-arrangementer i Rally Cross, og skal derfor nok skabe en god motorsports-stemning for publikum. Herudover har vi flere danske CK-teams med gode muligheder for at score NEZ-medaljer.


Tobias Daarbak er klar til en nervepirrende NEZ-finale på hjemmebane i CK 125.
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

Tobias Daarbak ligger foreløbig på en tredjeplads i NEZ for CK 125: - Ved NEZ-premieren i Höljes (S) havde jeg konkurrencefarten, men blev dømt lidt hårdt i et af de fire kvali-heats, hvor jeg ellers havde vundet de 3 andre. I B-finalen gik mine kørebriller desværre i stykker, hvorved jeg havnede uden for sporet i den silende regn. Jeg fik dog taget revanche i Kouvola (Finland) med en generalsejr i CK 125.

I CK 85 ligger vendelboen Mathias Laulund på en foreløbig NEZ-bronze, og den stærktkørende østjyde: Casper B. Larsen på en toer sammenlagt i CK 250. I CK 650 har nordjyden: Mads S. Pedersen gjort rent bord med 2 generalsejre.

- Et par gange har vi haft en Xtreme-racer på besøg i Nysum som appetitvækker, fortsætter Kaj Storgaard. - Xtreme er i Midteuropas svar på CK 650’eren, og er lige så heftig og hurtig. Til NEZ-finalen kommer der nu stort startfelt på ca. 20 teams.


NEZ Extreme-klassen bliver en spændende og speciel oplevelse på Nysum Banen
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

I NEZ-sammenhæng har Cross Kart og Rally Cross ikke fulgt samme løbsserie. Derfor er det danske arrangement i år tildelt æren som næstsidste afdeling i NEZ 2016, som samtidig er DM-semifinale.

- I år har vendelboen: Dennis Christensen (Renault Clio) kørt med i NEZ-serien, oplyser Kaj Storgaard. - Han ligger på en foreløbig andenplads sammenlagt i NEZ 2000. I Nysum vil han få kraftig konkurrence af Allan Jørgensen fra MNJ i Opel Corsa, som har svoret revanche for et lidt uheldigt forår i DM-serien.
I den heftige SUPER 1600-klasse er NEZ-slutspurten også flaget ind. Her vil det DM-førende MNJ-par: Jacob Wunderov og Rasmus Vorre give de nordiske RC-teams kraftig konkurrence med deres Honda Civic’er.


Ulrik Linnemann ligger i front for EM i SUPER 1600, og stiller til start på Nysum Banen i NEZ-semifinalen.
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

Efter 2 generalsejre i Super 1600 ligger EM-køreren: Ulrik Linnemann fra MNJ i front for Europamesterskabet 2016. Nordjyden kommer på gæstevisit i NEZ-semifinalen med sin Peugeot 208 Super 1600.


Viborg-køreren: Peder T. Jensen er klar til spektakulære infights i NEZ OPEN-klassen
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

Nysum Banen er populær blandt de norske RC-teams, hvilket traditionelt betyder mange kørere på startlisten for den tunede RC-racere over 2-liters motorvolumen (NEZ OPEN). Her sværges der til kontrolleret firehjulsdrift med baghjulsskub.

- Vi anbefaler publikum at komme lidt tidligere end normalt om søndagen, afslutter Kaj Storgaard. – Af hensyn til aftenfærgerne og hjemrejsen for vores mange udenlandske gæster har vi rykket tidsplanen lidt frem.

Med venlig hilsen
Motorsport Nordjylland

Åge Keseler Kirketerp

Læs mere om:
  • Nysum
  • 14/08/16 - Nysum - Rallycross - NEZ
  •