Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Fuldt turbotryk på Struer Racing Festival 2016

Diverse 
09/08/16 

Når Struer for en enkelt dag bliver omdannet til et sandt motorsportsmekka lørdag den 20. august, bliver der atter noget for alle med bare den mindste snert af benzin i blodet.
 

Den lokale racerkører Morten Dons står bag arrangementet, som bringer det bedste fra motorsportens verden til hjembyen. Og i år er det lykkedes at skabe forbedringer fra sidste års succesfulde premiere:

- Jeg har blandt andet fået flere forskellige racerkørere til at stille op med deres biler, så tilskuerne kan købe High Speed-ture i både banebiler, sportsvogne og rallybiler. Det er en kæmpe oplevelse at sidde i en rigtig racerbil der giver den gas rundt på banen, og jeg håber at mange vil benytte sig af at få en oplevelse for livet.


(Foto: Gripping Media)

Blandt de tilmeldte highspeed-biler er både Ferrari 458, VW Polo SuperCup med små 300 hestekræfter, McLaren MP4-12C, Porsche 991 GT3 og flere forskellige rallybiler.


(Foto: Gripping Media)

Den store nyhed i dette års udgave af Struer Racing Festival er den Ligier JS P3-racer, som Morten Dons har fået til arrangementet. Det er nemlig den racerbil, struerboen selv kører i den Europæiske Le Mans Serie, og det bliver første gang at en sådan bil bliver vist frem i Danmark.


Morten Dons
(Foto: Gripping Media)

- Sådan en prototyperacer er jo både lav, bred og lidt speciel at se på, og det er noget helt andet at se den “live” end i fjernsynet, så jeg glæder mig meget til endelig at kunne vise den frem til alle herhjemme i Danmark.


(Foto: Gripping Media)

Forberedelserne til årets store arrangement er i fuld gang, og mange kræfter er lagt i at forbedre oplevelsen for de mange gæster. Og Morten Dons glæder sig til den store dag:

- Sidste år var en kæmpe succes, og selvom der ikke var gået meget tid med at planlægge arrangementet, så var der overraskende få udfordringer på selve dagen. Det har betydet at vi i år har kunnet fokusere på at forbedre de forskellige områder og skabe bedre forbindelse mellem gågaden og havneområdet. Jeg er sikker på at vi får en helt fantastisk dag med masser af motorlyd og gode oplevelser!


(Foto: Gripping Media)

Butikkerne i gågaden holder også ekstraordinært længe åbent lørdag eftermiddag, så oplevelserne på havnen kan kombineres med en god shoppingtur.

Lørdag aften afsluttes Struer Racing Festival med en koncert med popbandet Pastiche, der netop er blevet udvalgt til P3’s Karrierekanon.


(Foto: Gripping Media)

Struer Racing Festival
www.struerracingfestival.dk

Kim Gripping
www.mortendons.com


Læs mere om:
  • Morten Dons
  •