(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Til at begynde med i løbet, havde de to førende Porscher stor succes med at forsvare deres positioner foran ikke mindre end 4 Audi R8 LMS biler. Faktisk fik Kevin Estre et mindre forspring og overlod det dermed til Martin Ragginger at forsvare positionerne. Ved det obligatoriske pitstop var der flere der præsterede det perfekte pitstop, afhængig af de øjne der ser det. Med nogle superomgange lige før pitstoppet, kunne Laurens Vanthoor via det perfekte pitstop, bringe sin medkører Stoll i front af feltet. Connor De Phillippi lå dog med et lige så perfekt stop lige efter Stoll, så spændingen var bevaret.
Søndagens vinder (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Stoll og De Phillippi kørte derefter en serie virkelig forrygende og spændende omgang, hvor det Connor De Phillippi der tilsidst trak det længste strå og kom i føring som rakte til mål. Det var også første sejr til deres team - Team Montaplast by Land-Motorsport - i ADAC GT Masters. I den samlede stilling for kørerne fik Gounon og Keilwitz begge 25 points og er i føring samlet. Kørerne fra Callaway Corvette teamet ingen points og mistede derfor førstepladsen. Connor De Phillippi og Christopher Mies der vandt dagens løb vandt samtidig hos junior kørerne.
Nicolaj Møller Madsen (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Der var ingen succes for de danske kørere. Nicolaj Møller Madsen kom slet ikke ud at køre idet hans medkører Marcus Winkelhock allerede i første sving kolliderede med Corvetten fra de hidtidige førende i mesterskabet Jules Gounon og Daniel Keilwitz. Bilen blev så beskadiget ved kollisionen at den ikke kunne forsætte.
Sylvest bilen inden kollisionen (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Lige så uheldig var Nicolai Sylvest da hans medkører i bilen Nikolaj Roguive i forbindelse en kollision blev idømt en drive-through straf. Bilen blev umiddelbart kun let beskadiget ved kollisionen, men det viste sig at den var så svært beskadiget at den var for svær at styre, og det resulterede i at Nicolai Sylvest skred af banen. Det var fra den ene yderlighed lørdag med stor succes til dårlig udkomme søndag.
Nicolai Sylvest:
"Vi havde ikke nogen god kvalifikation i formiddags og især i ADAC GT Masters gælder det om at være med helt fremme. Og så bliver det svært. Udstødningen blev i forbindelse med kollisionen så stærkt beskadiget at det også gik udover bremsekølingen og dermed mistede vi meget bremseevne. Det medførte at jeg tilsidst desværre fik en udskridning og endte i fangsandet. Nu vil vi begynde forberedelserne til det næste løb på Zandvoort."
Podiet søndag (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Næste runde køres netop på Zandvoort om små 2 uger i dagene 20-21 august.
Natascha Theisen Media Office Theisen Læs mere om: Nürburgring07/08/16 - Nürburgring - ADAC GT Masters |