Ny podieplads til Nicklas Nielsen |
Audi Sport TT Cup 17/07/16
|
|
I søndagens løb på Zandvoort opnåede den unge Audi Junior Nicklas Nielsen igen en placering på podiet med en stærk andenplads, i den stærkt besatte Audi TT Cup.
Sejren gik til den suveræne Sheldon van der Linde fra Sydafrika – foran den lige så suveræne Nicklas Nielsen, der kørte et stærkt løb, uden at tage unødig risiko. |
|
Efter løbet udtaler Nicklas Nielsen:
”En rigtig god weekend – hvor jeg fik samlet mange points til meterskabet, og vist min
speed.
Mit set up i dag var ikke så optimal som i går- men det sker når man forsøger at
optimere endnu mere – da kan man godt gå over grænsen.
Nu ser jeg frem til næste weeknds løb i Formel 4 på Red Bull Ring – i Østrig, hvor jeg
vil forsøge at erobre føringen tilbage i Rookie Mesterskabet.”
Sportschef Bo Balzer – Dansk Automobilsports Union, der overværede løbet på
Zandvoort udtaler:
”Med andenpladsen i søndagens løb på Zandvoort beviste Nicklas Nielsen at
lørdagens sejr ikke var nogen tilfældighed. Nicklas viste stort overblik og taktisk
forståelse på vej mod endnu en podieplads.”
I den kommende weekend 22. – 24. Juli deltager Nicklas Nielsen i 5 afdeling af den
internationale ADAC F4 mesterskab på Red Bull Ring i Østrig – for team
Neuhauser.
Resultat:
1. Sheldon van der Linde
2. Nicklas Nielsen + 0:09,406
3. Hofer + 0:12,404
Mesterskabsstilling
1. Dennis Marschall 158 P
2. Sheldon van der Linde 151 P
3. Jonnas Lappalainen 147 P
4. Nicklas Nielsen 134 P
2016 Audi Sport TT kalender
09. – 11. September, Nürburgring (Tyskland)
23. - 25. September, Budapest (Ungarn)
14. – 16. Oktober, Hockenheim (Tyskland)
Racing for Nicklas N Læs mere om: Nicklas NielsenZandvoort17/07/16 - Zandvoort - Audi Sport TT Cup |
|
| |