Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA F3 European Championship

Mikkel Jensen hentede Formel 3-point i Nürnberg

FIA F3 EU 
27/06/16 

Det blev til to placeringer indenfor point for Mikkel Jensen i weekendens Formel 3-løb på bybanen Norisring i Nürnberg. Danskeren bevarer sin position i den bedste halvdel i det europæiske Formel 3-mesterskab.
 

To placeringer indenfor top-10 sikrede denne weekend Mikkel Jensen en fortsat position i den bedste halvdel af det europæiske Formel 3-mesterskab. Danskeren endte imidlertid weekenden med et ærgerligt crash.


(Foto: FIA F3 Euro)

– Jeg var efter omstændighederne tilfreds med de to første løb, og jeg lå til en endnu bedre placering i tredje og sidste løb, da det pludselig gik galt, lyder det fra en ærgerlig Mikkel Jensen.

– Jeg kolliderede simpelthen med min teamkammerat, David Beckman, under et overhalingsforsøg. Det er hamrende ærgerligt, ikke kun for Beckmann og jeg, men for hele teamet, som har arbejdet så hårdt for at give os nogle gode biler denne weekend.

Hentede point
Det var anden gang, den unge dansker skulle i aktion på den legendariske bybane Norisring i tyske Nürnberg. Mens kvalifikationen voldte Jensen problemer grundet en understyrende racerbil, lykedes det aarhusianeren at komme fra en 11. plads til en potentiel 5. plads i første løb.

– Jeg ramte desværre konkurrent og bukkede styretøjet, så de sidste omgange var en kamp. Måtte afgive to placeringer og endte på en 7. plads, hvilket var godkendt, forklarer Mikkel Jensen.

Weekendens andet løb var mere udfordrende for Jensen, som på et tidspunkt sættes ud i bybanens beskidte spor og må afgive nogle placeringer. Mod slutningen af løbet fandt danskeren farten og kunne køre sig frem som otter.


(Foto: FIA F3 Euro)

Kolliderede med teamkammerat
Tredje og sidste løb var præget af en gulflagsperiode, som blev til rødt flag med kun få minutter tilbage af løbet. Mikkel Jensen holdt P6 til omstarten og kæmpede herefter med sin teamkammerat fra Mücke Motorsport, David Beckmann, om 5. pladsen.

– Jeg forsøgte at overhale, men måtte bakke ud, da han lukkede døren foran mig. Det samme skete i andet forsøg, men da nåede jeg ikke at trække mig, og vi kolliderede og røg ud i barrieren, forklarede Jensen, som måtte udgå med sin teamkammerat.

Halvvejs i sæsonen
– Det var virkelig uheldigt, og vi er begge to enormt ærgerlige på hele teamets vegne. I racerløb handler det om at få de bedste placeringer, og nogle gange må man kæmpe mod nogen fra sit eget hold. Desværre tabte vi begge to dén kamp.

Efter weekendens tre løb i Nürnberg er Formel 3-feltet nu midtvejs i sæsonen. Mikkel Jensen holder en 9. plads i mesterskabet. Sjette afdeling af FIA Formula 3 European Championship afvikles på hollandske Zandvoort den 15.-17. juli.

Formula Racing


Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Norisring
  • 26/06/16 - Norisring - FIA F3 EU - FIA EM
  •