- Søndag d. 26. juni blænder vi op for midtvejs-arrangementet i DM for Folke Race, oplyser løbsleder Hans-Erik Sørensen. - Dette foregår naturligvis på motorsportsstadionet i Nysum, som i parentes bemærket netop er blevet udvidet med en karting-bane i international målestok.
Lærke Cilleborg Madsen ligger på en samlet 7. plads i U16
I U-16 klassen ligger Lærke Cilleborg Madsen på en samlet 7. plads. Problemer med FR-raceren har bevirket, at hun måtte springe en DM-afdeling over.
- Underlaget skifter flere gange pr. omgang mellem løst og hårdt underlag, fortsætter Hans-Erik Sørensen. – Det er virkelig hårdt ved den såkaldte drivlinje: gearkasse, differentiale og trækaksler. Herudover får de fleste racere svejset spær i differentialet således, at det ubelastede trækkende hjul ikke smutter rundt i luften, uden at bilen kommer ud af stedet.
Alex Kudahl Christensen har kørt flot i år, og ligger på førstepladsen i U18 efter 2 sejre
I U-18 klassen ligger nordjyden: Alex Kudahl Christensen på en sikker førsteplads efter 2 suveræne sejre. Dog er klubkammeraterne: Markus Lau og Kristian Schack pænt med fremme på 5. og 6. pladsen.
Markus Lau ligger tæt på DM-medaljerne i U18-klassen med en foreløbig femmer sammenlagt
- På hjemmebane plejer MNJ at være ekstra pænt repræsenteret på startlisten, oplyser vice-løbsleder Solveig Sørensen. – Der er normalt 50-60 MNJ’ere på startlisten, og der bliver derfor scoret gode matchpoints på hjemmebane. I al beskedenhed har nordjyderne været DM-mestre for klubhold gennem de sidste 5 år.
RIGTIGE MÆND kommer til Nysum Banen i deres BLÅ NEGL
- Som et ekstra scoop får DM-arrangementet i Folke Race besøg af de herlige RIGTIGE MÆND, supplerer Hans-Erik Sørensen. – De er landskendt fra TV-udsendelserne på DR1: Hammer, Lindy, Søren, Jonas og Palle. Femkløveret skal naturligvis ud at køre Folke Race, og de har svoret at give deres træner: Jacob Søndergaard. Deres fysiske trænings-plageånd kikker nemlig også forbi! Samtidig vil Søren Smed køre et par æresrunder i DEN BLÅ NEGL.
Kristine Cilleborg Madsen pønser på et DM-guld i Ladies Cup-klassen
I Ladies Cup er Kristine Cilleborg Madsen gået i spidsen for DM-stillingen. Nordjyden blev nr. tre sammenlagt i 2015, men satser på at udbygge sin frontføring på hjemmebane.
Den regerende mester i Klasse 1: Thomas Pedersen ligger på en samlet 8. plads inden DM-slaget på hjemmebane
- I Klasse 1 (auktionspris: 6.000 kr.) plejer vi at være rigtig godt med, konstaterer den regerende og dobbelte danske mester: Thomas Pedersen fra MNJ. – I år har konkurrenceheldet dog ikke helt blæst vores vej, og foreløbig ligger jeg på en otter lige foran Dennis Hedegaard.
Anders Salomonsen har haft gearkasse-problemer med sin vinderbil fra 2015
I Klasse 2 (auktionspris: 9.000 kr.) har den regerende danske mester: Anders Salamonsen opnået ikke opnået fuldt monemtum i år: - Min vinderbil fra 2015 var efterhånden blevet lidt overslidt, og jeg nåede ikke at få en erstatning klar til DM-starten i Kolding. Det har derfor været en lidt blandet forestilling her i foråret.
Torben Dejligbjerg er nr. 2 i Klasse 2 inden hjemmebane-udfordringerne
I Klasse 2 er flere klubkammerater klar til at vise i de nordjyske farver. Sjællænderen Anders Davidsen er gået i front, men bliver jagtet lige i slipstrømmen af MNJ’erne: Torben Dejligbjerg, Peter Smed, Kasper Kudahl Christensen, Brian Pedersen og med Steen Kudahl Christensen på syvendepladsen.
Peter ligger på en DM-treer i Klasse 2, og passerer jokersporet i suveræn stil
Kasper Kudahl Christensen er nr. 4 sammenlagt i Klasse 2
Motorsport Nordjylland
Åge Keseler Kirketerp Læs mere om: Nysum26/06/16 - Nysum - Folkerace |