Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Hamilton tog sejren

Formel 1 
12/06/16 

VM kampen åbnet op
Manden på pole, Lewis Hamilton, vandt dagens løb i Canada - men sejren var ikke helt så nem, som det lyder. Sebastian Vettel blandede sig i kampen og vi fik fire forskellige biler, på de fire første pladser.
 

Måske var det Jenson Button der afgjorde hvem der vandt Det Canadiske Grand Prix. Ikke fordi han egentlig gjorde noget bevidst, men fordi hans bil valgte at stå af et sted på banen, hvor den måske kunne holde lidt i vejen. Det betød en virtuel SC - Ferrari reagerede hurtigt og hev begge kørere ind til et hurtigt dækskifte. Måske en lidt for hurtig beslutning. I al fald blev SC perioden hurtig aflyst og Ferrari racerne havde tabt en masse tid.

Det var ellers Vettel der kom bedst fra start. Hamilton koncentrerede sig om Rosberg og trak sig meget mod banens højre side, at der var en masse plads, til en lyn-startende Vettel, der under alle omstændigheder var komme forbi Hamilton. På vej gennem den første S-kombination var det lige ved at Mercedes kørerene gentog succesen fra Spanien, da Hamilton pressede Rosberg af banen. Til Vettel efter løbet, da de stod og pludrede inden de skulle bades i Champagne, forklarede englænderen at bilen understyrede i første sving.

Ferrari valgte en to-stops strategi - og den var forkert. Hamilton stoppede kun én gang og vandt. Om netop det ville have været anderledes hvis ikke der var kommet en virtuel SC periode, er ikke til at vide, men det er ganske muligt at Ferrari under alle omstændigheder ville stoppe to gange.

Pirelli dækkene er desginet til ikke at være specielt holdbare - og så er det det på en måde alligevel. Det begynder at blive lidt træls. Enten skal de holde op med at virke, eller også skal de være designet til faktisk at køre langt - uden at gå i opløsning

Et par andre episoder fik også en form for betydning, ikke direkte, for han mistede ingen placeringer, men Vettel var af banen to gange. Første gang var i slutningen af første omgang, ved chikanen før start/mål. Han beholdt føringen, men tabte det meste af sit forspring. Anden gang var mod slutningen, da han var at fange Hamilton. Det betød at afstanden mellem dem igen blev øget og reelt at løbet var afgjort.

På en tredieplads kom Valtteri Bottas snigende. Uden at gøre meget opmærksom på sig selv og uden at begå fejl, kom han forbi de to Red Bull biler, der ligesom Ferrari satsede på to-stop. Verstappen blev nr. 4 efter at han flere gange havde afvist angreb fra Nico Rosberg, der havde kæmpet sig tilbage fra at være nede som nr. 10. Mens Hamilton kunne nøjes med et stop, måtte Rosberg dog i pit en ekstra gang, efter en sivepunktering. De friske dæk hjalp ham et stykke af vejen, men Verstappen kunne han ikke komme forbi. På næstsidste omgang gjorde han et sidste forsøg på vej mod den sidste chikane. Men selvom hans bil faktisk var foran, havde han satset så meget, at han ikke kunne nå at bremse, men i stedet sejlede han sidelæns gennem afkørselsarealet. Heldigvis for ham, var afstanden til Raikkonen på 6. pladsen for stor til at australieren fik noget ud af Rosbergs uheld.

Ricciardo blev nr. 7 efter et løb hvor han ikke kunne gøre ret meget andet end bare at håbe. På 8. pladsen kom Hülkenberg, mens holdkammeraten Perez blev nr. 10. Mellem de to Force India biler kom en sej Sainz, der havde kæmpet sig frem fra en startplacering som nr. 20.

I VM stillingen er Hamilton nu kun ni point efter Rosberg. Vettel på en 3. plads er så til gengæld hægtet lidt af, 29 point efter Hamilton.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Gilles Villeneuve
  • 12/06/16 - Gilles Villeneuve - Formel 1 - FIA F1
  •