Weekenden startede med en enkelt testkørsel og så var det direkte til kvalifikationen. Selv om Kevin har kørt på banen før, skulle han lige føle sig tilpas mellem de store betonblokke. Det førte til en plads som nummer fire.
(Foto: Motorsporten.dk)
Normalt vender man de første 20 biler fra kvalifikationen til starten i første løb. Men af sikkerhedsmæssige årsager valgte løbsledelsen at lade kørerne starte i rækkefølgen fra kvalifikationen.
”Selv om man har kørt på banen før skal man lige vende sig til de særlige forhold på en bybane. Jeg syntes ikke jeg kunne køre hurtigere i den kvalifikation” fortalte Kevin Verner efterfølgende.
Der blev sat den fjerdebedste tid, hvilket betød at Kevin skulle starte som nummer fire i første løb. Kevin var klar over at der kunne blive lidt tumult ved første sving og valgte derfor en lidt forsigtig start. Som forventet blev der tumult i første sving, men Kevin Verner kom forbi uden problemer og uden skader.
(Foto: Motorsporten.dk)
Den forsigtige indgang til løbet betød også at han havde tabt et par placeringer, men i løbet af de femten minutter et Legend løb tager, kæmpede han sig tilbage på en flot femteplads.
I weekendens andet løb er starten næsten den samme. Et uheld i starten gør at Kevin igen kommer til at køre bag et par lidt langsommere konkurrenter. Det tager lidt tid at komme forbi dem på den smalle bane og han fik derfor kun ringe mulighed for at indhente de tre kørere i front.
(Foto: Motorsporten.dk)
Til finaleløbet starter Kevin som nummer fire. De fem første biler kører tæt og der er nogle gode kampe foran i feltet. Mod slutningen af løbet trækker Kevin dog lidt fra og kører en sikker andenplads hjem.
(Foto: Motorsporten.dk)
Selv om det ikke blev til en førsteplads fik Kevin lidt ekstra point på kontoen og lagt lidt mere afstand til sine konkurrenter i mesterskabet. Han viste samtidig at han har farten ved at sætte endnu en banerekord, hvilket han har formået at sætte på de tre af de danske baner hvor Legend bilerne kører.
Efter weekenden syntes Kevin at banen i Mindeparken var bedre end sidste år, selv om den stadig er meget ujævn. Han glæder sig til at køre på en rigtig racerbane igen, det sker faktisk allerede i weekenden hvor kampen i OK Mobil 1 Legend cuppen forsætter på Padborg Park.
Selch
Læs mere om: Kevin VernerAutoforum Racing Team SilkeborgMindeparken (Gadeløb)29/05/16 - Mindeparken (Gadeløb) - Legends Car Cup |