Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford - DK

Christian Rasmussen - klassens cowboy

Formel Ford - DK 
24/05/16 

Fuld fart på - ud over stepperne! Sådan er Christian Rasmussens tilgang til livet som racerkører. Og det handler på ingen måde om mangel på seriøsitet, men mere om den ild der brænder i ham, når han sætter sig ned i sin Formel Ford racer. Og han kan i den grad køre stærkt. Således blev der i weekenden sat ny banerekord på Ring Djursland af den altid glade, rødhårede knægt fra hovedstaden.
 

Weekenden var ellers ikke helt så optimal som forventningerne var sat op til, inden ankomsten. Eller i hvertfald omgivelsernes forventninger. For Christian havde bevist at han havde farten til at levere i toppen. En eksploderet motor skulle ikke få lov til at sætte en stopper for det...BUM!


(Foto: 71media)

Men det var som om Murphys lov havde ramt Christian. I hvertfald endte han i sandkassen efter bare små 5 minutters træning. En defekt bremseslange var årsagen. Op på hesten igen. Men nu var det som om at en kombination af at banen var ny, og Christian ivrig efter at sætte en god tid, fik indflydelse. For minsandten om ikke hr Rasmussen igen parkerede sin racer i sandet. Samme sted som første afkørsel. Dog var der denne gang ikke nogen tvivl om at han selv havde den største del af skylden. Men inden, havde han nået at placere sig på en flot P4 på startgridden til 1. heat. Godkendt - og så måtte teamet igen have fat i skovlene og få gravet sandet ud af bilen.

Det skulle dog vise sig at de ikke var færdige med at grave endnu. Det våde føre der var søndag formiddag, var ikke hverken bilen eller Christians livret, og da 1. heat gik igangsatte bilen ud. Christian satte jagten ind, men der gik ikke længe for man igen så den blå racer på strandtur. Redaktøren hørte nogen sige navnet "Strandløven" om Christian. Men det øgenavn skulle nu hurtigt blive gjort til skamme. For fra en placering bagerst i feltet på 2. heat kørte den lynhurtige humørbombe raceren hjem på en respektafkrævende P4. Rigtig flot kørt!

Og i weekendens finale tog han endnu et hop, og placerede sig på en flot 2. plads. Et heat hvor der blev kørt til - og hvor der var adskillige drabelige dueller. Godkendt weekend, trods alt.

www.formelford.dk


Læs mere om:
  • Christian Rasmussen
  • Ring Djursland
  • 15/05/16 - Ring Djursland - Formel Ford - DK
  •