Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

ACD ProRacing fik en lidt blandet weekend

SuperCup 
19/05/16 

Jakob Borums favoritbane Ring Djursland drillede alt og alle med et meget omskifteligt vejr, og det gav lidt varierende resultater for Jakob.
 

Tidtagningen blev kørt søndag morgen kl 08:00 i regnvejr, og det blev en blandet fornøjelse. Teamet har fortsat begrænset erfaring med opsætning af bilen til det våde føre, og det kombineret med, at ruderne duggede ganske voldsomt gjorde, at Jakob kun fik sat 6. bedste tid.


Vejret drillede lidt på Ring Djursland, blå himmel og regn på en gang
(Foto: Keld Dohm)

Det blev dog vekslet til en fjerdeplads i heat 1, hvilket er næsten godkendt. ”Vi må erkende at både Kim Lund og Lasse M. Sørensen er hurtigere end os lige nu, så dem vi skal måle os med er folk som Tino i VW Polo, Allan i Seat Ibiza, Bjarne i VW Polo osv. og her er vi godt med” fortæller Jakob Borum, og fortsætter ”men målet er at blive ved med at finde mere fart, så jeg sidst på sæsonen som minimum kan køre lige op med Kim og Lasse”

Heat 2 lignede i starten en stor succes for netop Jakob, da i løbet af de første fire omgangen fik kørt sig op fra en startposition som nummer 5, til en andenplads. Men Jakob havde som hovedparten af feltet valgt at køre ud på regnvejrsdæk, og det viste sig at være det forkerte valg, og da de 3 biler der var ude på slicks begyndte at køre stærkt var der intet at stille op. Set i det lys er en femteplads i heatet godkendt.

Heat 3 blev en blandet oplevelse. Rent pointmæssig er det positivt at slutte på en tredjeplads, men lidt ærgerligt, at det er på baggrund af dels en udgået bil og dels en diskvalificeret. Det positive er dog, at Jakob havde hurtigere omgangstid end både Jan Petersen og Allan Kristensen, der sluttede henholdsvis etter og toer i heatet. Lidt ærgerligt var det også, at en tur ud i sandet kostede endnu en frontkofanger. ”Vi har indtil nu i år ødelagt ikke færre end 3 frontkofangere, og lagerbeholdingen af frontkofangere er dermed nul lige nu, men der er bestilt nye hjem” fortæller Jakob Borum med et skævt smil.


Jakob sammen med to af de tætte konkurrenter, men uden frontkofanger
(Foto: Morten Kimer Hansen)

Målet for sæsonen er fortsat er slutte i top 3, og selvom der lige nu er 56 point op til en tredjeplads, så kan det med stabil kørsel resten af sæsonen sagtens nås. Næste gang teamet skal afsted bliver den 11. – 12. juni, og det foregår igen på Ring Djursland.

ACD ProRacing

Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jakob Borum
  • Ring Djursland
  • 15/05/16 - Ring Djursland - SuperCup
  •