Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Dramatisk åbningsløb på Ring Djursland

Diverse 
18/05/16 

Tæt race, drama og omskifteligt vejr satte sit præg på åbningsløbet på Ring Djursland.
I Danish Supertourisme fik vi således tre forskellige vindere i de tre heat. Ole Petersen førte første heat fra start til mål. Michel Nykjær triumferede i andet heat og Frederik Nymark meldte sig ind mesterskabskampen med sejr i dagens tredje heat, mens Jesper Egebart cementerede sin andenplads i den samlede stilling med to andenpladser.
 

Til gengæld gik det helt galt for Martin Vedel Mortensen, der stod for dagen mest dramatiske indslag. Baghjulsophænget på hans racer kollapsede under en nedbremsning for enden af langsiden – sandsynligvis på grund af en tidligere kontakt med en konkurrent – og sendte hans racer på tværs af bane og ind i et autoværn med høj hastighed. Heldigvis slap køreren fra det voldsomme uheld med knubs og en øm nakke.


Frederik Nymark meldte sig ind i mesterskabskampen i Danish Supertourisme med sejr i dagens tredje heat
(Foto: Ib Trebbien)

Det samme gjorde Super Cup køreren Lasse Sørensen, der endte i et autoværn efter en kollision med Kim Lund Johansen i kampen om førstepladsen i klassen. Kim Lund Johansen var hurtigst i de to første heat, mens sejren i det sidste gik til Jan Petersen.

Formel Ford blev domineret af Daniel Lundgaard, der både overvandt det omskiftelige vejr og alle konkurrenter og udbyggede sin føring i mesterskabet med tre heatsejre.


Daniel Lundgaard ligner efter tre sikre sejre på Ring Djursland en storfavorit i Formel Ford
(Foto: Ib Trebbien)

Kevin Verner vandt søndagens to løb i Legend Cup efter Frederik Jensen havde sikret sig førstepladsen i lørdagens løb, men Steffen Hansen og Mirza Ahmetagic fordelte sejrene med i Syver Race Cup mellem sig med to ti førstnævnte og en til den sidste.


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 15/05/16 - Ring Djursland - Danish Supertourisme Turbo
  • 15/05/16 - Ring Djursland - Formel Ford - DK
  • 15/05/16 - Ring Djursland - Legends Car Cup
  • 15/05/16 - Ring Djursland - SuperCup
  • 15/05/16 - Ring Djursland - Syver Race Cup
  •