Det med heldet kom allerede efter de første par sving. Heldet bestod i at to Mercedes racere ganske pludseligt holdt stille i sandkassen, lettere kvæstede efter at være kørt sammen. Det banede vejen for at de to Red Bull racere kunne føre an, efter at de var startet som nr. 2 og 3.
Selvfølgelig var der andre former for held, involveret i Verstappens sejr. At Carlos Sainz umiddelbart inden SC blev sendt på banen, efter de to Mercedes'ers exit, overhalede Vettel og dermed i nogle omgange, inden DRS blev åbnet, fungerede som en buffer, hjalp også. Endelig var der strategien - Verstappen og Raikkonen blev af deres respektive teams sendt på en to-stops strategi - det burde egentlig ikke have virket, men det betød at netop de to var i front, mens Vettel og Ricciardo havde et intenst opgør om 3. pladsen. Denne duel forsinkede dem så tilpas meget, at to-stopperne kunne forblive i front.
Men held er én ting. At have en tidligere verdensmester bag sig, der meget gerne vil forbi - og så sørge for at han bliver bag en, er noget andet. At gøre det på dæk, der bliver mere og mere slidte, er også noget andet. Og så samtidig vide at der lidt længere nede ligger to, med friskere dæk, som i princippet bare kunne komme susende. Men måske var det alle disse ting, der gjorde det nemt for Verstappen; han havde intet at miste - uanset hvad der var sket i slutningen af løbet, så havde han klaret sig godt og så længe han undgik personlige fejl, ville alt være super-duper. Dermed han har måske fået en mental ro, til at køre sin i virkeligheden usandsynlige chance. Og det virkede.
Men historien om Verstappens sejr er også historien om sæsonens bedste Formel 1 løb, et løb hvor fire kørere i virkeligheden, med en vis sandsynlighed, kunne have vundet løbet. Det er det, lige præcis det - som vi gerne vil se. En spændende start og et løb der altsammen drejer sig om at enten fastholde sin position kontra at lægge an til angreb i slutningen. For nylig har Fernando Alonso sagt, at det ikke er mængden af overhalinger, der er væsentlig. Det er kvaliteten af duellerne - i dag var der ikke mange overhalinger, slet ikke i front, men vi havde to dueller, der var tætte og som havde potentialet til at smelte sammen til én duel. Meget bedre end det vi er vant til - den spændende start og duellerne om 6. pladsen, mens en Mercedes kører rundt som et schweizisk urværk og vinder overlegent.
Tilbage til starten. Det var pole-manden Hamilton, der kom bedst afsted, men det holdt kun til første sving, hvor Rosberg ganske overlegent tog sin holdkammerat på ydersiden. Og så skete der en eller anden form for kortslutning i Hamiltons tankegang - som om at hvis han ikke kom foran nu, så ville han ikke kunne vinde. Altså skar englænderen på tværs af banen, for at komme på indersiden af Rosberg inden næste sving. Rosberg skiftede bane og Hamilton havnede i græsset, mistede kontrollen og samlede Rosbergs racer op på turen over mod den modstående sandkasse. Og der holdt de så - de to favoritter. Fra helikopter billederne så det nærmest ud til at Hamilton havde så meget vinkel på sin bil, at han ville være havnet i græsset uanset om Rosberg havde skiftet bane eller ej.
Duellerene i front blev intense, men slappedes lidt på sidste omgang - dels fordi Raikkonen tilsyneladende opgav og kom lidt på afstand af Verstappen. Han havde ellers DRS fordelen ned ad langsiden i rigtig mange omgange, men han kunne ikke komme tæt nok på Verstappen gennem det sidste sving inden opløbsstrækningen, og det betød at han altid manglede en tiendedel når de nåede bunden af langsiden.
Det andet der skete mod slutningen var Ricciardos punktering - det venstre bagdæk blev træt af livet og tabte pusten. Det var på næstsidste omgang. Der døde så duellen om 3. pladsen, en duel hvor der havde været nogle forsøgt fra Ricciardos side. Men Vettel havde formået at holde australieren bag sig, dog ikke uden at brokke sig - tyskeren er ikke så glad for nærkamp. Heldigvis for Ricciardo var han så langt foran Bottas, at han kunne nå et pitstop og alligevel blive nr. 4.
Så Bottas fik en nydelig 5. plads, men understreger igen at Williams er rykket tilbage fra at være udfordrer til podiet, til at være den trediebedste bil i feltet. Efter ham fulgte hjemmebanehelten Carlos Sainz jr. Tidligt i løbet havde han ligget på 3. pladsen, efter de to søsterbiler fra Red Bull. Efter Sainz kom Perez, Massa, der klarede sig fornuftigt efter en dårlig kvalifikation, og så Button på 9. pladsen.
Det sidste point gik til den detroniserede Kvjat. I det russiske hovede må ærgrelsen være enorm. Det var hans bil der vandt, hvis han havde siddet i den, kunne have vundet løbet - i stedet for at være nr. 10. Det skal han selvfølgelig tænke, unge Daniil Kvjat. Men sandheden er nok, at hvis han stadig havde siddet i en Red Bull, så havde Raikkonen vundet løbet. For Kvjat ville have været den smule langsommere i kvalifikationen at han var havnet på 5. pladsen i stedet for Verstappens 4. plads.
Den anden hjemmebanehelt - Fernando Alonso - udgik med tekniske problemer. Hos Renault endte Palmer for første gang foran Magnussen. Danskeren havde tilsyneladende problemer med de hårde dæk. Hvad der måske er mere bekymrende for hele Renault er, at den ene Sauber endte foran dem. De Ikea farvede biler, skal trods alt helst være bag de gule bananbåde.
Næste løb er i Monaco. Mellemtiden bliver sådan set spændende...
Martin Møller-Thomsen
Læs mere om: Circuit de Catalunya15/05/16 - Circuit de Catalunya - Formel 1 - FIA F1 |