Danish Supertourisme Turbo 15/05/16
|
|
Uha, uha, grimme minutter. Ambulancen holdt på banen, og Martin Vedel Mortensen blev behandlet. Han havde øjeblikket forinden ramt en barriere med høj fart, og han slog sig. Den uheldige kører var ved bevidsthed, men han blev kørt på sygehuset med store nakkesmarter. |
Martin Vedel Mortensen lå med i toppen, da han først svingede rundt i en kurve. Det var sandsynligvis der, hans bil fik den defekt, der sekunder senere satte en brutal stopper for hans deltagelse i søndagens OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland.
Superklassen kom ellers flot fra start med sønderjyden Ole Petersen fra Team Prego Racing som den, der holdt fast i sin i sin forreste position, og han lagde endda hurtigt afstand til de øvrige. Og endnu engang viste Ole Petersen, at han kan holde en føring heele vejen hjem, men hans sejr blev altså overskygget af team-kollega Martin Vedel Mortensens ulykke.
Henrik Jansen fra Roskilde Racing Center kørte et flot heat og kunne overraskende forsvare sin 2. plads, og Nicki Kristensen fra Kristensen Motorsport viste, at han i denne sæson vil køre med i feltets top.
Hurtigst i lørdagens tidtagning, Frederik Nymark i Nymark Racing, viste igen god speed og overhalede sig op til en position som nr. 4, da heatet blev afbrudt med lige godt seks minutter tilbage af den planlagte køretid for heatet,
Jesper Egebart fra Nordic Racing fortsætter med at sætte points ind på mesterskabskonto, og lige efter fulgte den førende i supertourisme-serien, Michel Nykjær, der altså også udbyggede sin points-samling.
Det gjorde Kevin Rossel derimod ikke. Han kører nu i eget team, og hele familien kom på overarbejde, da han under formiddagens sponsorkørsel bankede ind i barrieren, og selv om bilen var blevet klar til 1. heat, så drejede Kevin Rossel igen rundt i en kurve, og sluttede som nr. 15. Han fik dog vist, at han kunne køre hurtigt. Hans bedste omgang var kun mikroskopisk end den hurtigste omgang, Som Frederik Nymark kørte.
I 2. heat starter Jens Reno Møller fra Kristensen Motorsport i poleposition med Michel Nykjær lidt bag ved sig, og det er en position, som sikkert passer Nykjær godt.
Danish Supertourisme Turbo
Poul Erik Thomsen
Læs mere om: Ring Djursland15/05/16 - Ring Djursland - Danish Supertourisme Turbo |