Frederik Vesti - Man skal tro på sig selv! |
Formel Ford - DK 11/05/16
|
|
Der er ikke mange der er i tvivl om at Frederik Vesti har ambitioner. Og hvis der er, så har de ikke fulgt med på de sociale medier. Frederiks ambitioner har altid været at blive verdensmester i Formel 1. Det er der sikkert mange unge drenge der har. Og når man er 14 år kan den slags godt lyde lidt hult. Men så er det fordi man ikke kender Frederik. |
|
For han er en talentfuld ung mand, med det helt rette fokus på målet. Og med en viden om hvad det kræver af ham selv, at nå målet. Han har, som de fleste andre i klassen, en fortid i gokart, hvor han siden han var 8 år, har vundet et hav af titler. Men som sagt tidligere, så er gokart og Formel Ford slet ikke det samme. Det måtte Frederik også sande. Der er rigtig mange ting at holde styr på i raceren. Bare det at man nu skal skifte gear, og endda manuelt, kræver fokus. Men han er en gut der lærer hurtigt, så han har ikke ændret ambitionerne siden første afdeling i Padborg.
(Foto: 71Media)
I Padborg fik han dog sin sag for, da han tydeligvis er endt i en gruppe af unge kørere der kører rigtig, rigtig stærkt. Således var han også noget skuffet over den første dag. Egentlig gik træningen fint, men i kvalifikationen manglede han en del for at være med fremme. Hen mod søndagens to heats fik han flyttet fokus fra at køre racerløb, til at fokusere på kvalitet i sine kørsel. Og det gav pote. I 2. heat var Frederik med fremme og endte P3. Farten var meget bedre, og i 3. heat viste han at man ikke skal afskrive ham endnu. Han kørte et flot og kontrolleret løb og satte sin Aquila FD1b racer med nr 7, ind på en flot P2 kun 2,9 sek efter Daniel Lundgaard.
Høje ambitioner er gode at have - vi glæder os til at se Frederik give den max gas!
Dan Knudsen Læs mere om: Frederik VestiRing Djursland15/05/16 - Ring Djursland - Formel Ford - DK |
|
| |